23948sdkhjf

Klimarådet venter tommelen ned til biogas: Uforståeligt lyder det fra biogas-formand

Klimarådet har netop offentliggjort sin rapport Landbrugets omstilling ved en drivhusafgift. 

Af den fremgår det, at der skal indføres en drivhusgasafgift, der kan motivere landbruget til at implementere kendte klimaløsninger som for eksempel at investere i gylleforsuring og plante mere skov. Men det er ikke nok til at nå landbrugets klimamål i 2030. Der bliver brug for både nye teknologier og ændringer i produktionen. 

Der er brug for, at der bliver udviklet nye klimateknologier, og for at landbruget satser på for eksempel planteproduktion frem for mælkeproduktion.

Det skal en afgift på udledningerne bidrage til. Samtidig skal afgiften lede Danmark frem mod mere langsigtede mål, skriver Klimarådet i en pressemeddelelse.

Blandt andet står der:

- Reduktioner via teknisk omstilling risikerer at modarbejde den langsigtede omstilling, hvis der foretages store investeringer i fx biogas, som fastholder den nuværende produktionsstruktur og dermed begrænser muligheden for en strukturel omstilling på langt sigt (såkaldt ’lock-in’).

Netop den formulering er man langt fra begejstret for hos Biogas Danmark. 

- Det er helt uforståeligt, at Klimarådet i en ny rapport melder ud, at investeringer i klimareducerende tiltag i form af for eksempel biogas og nye stalde kan være med til at modarbejde den langsigtede omstilling af fødevareproduktionen, siger fra Biogas Danmarks formand Henrik Høegh efter offentliggørelsen af rådets rapport om CO2-afgift på landbruget.

Biogas kan reducere klimagasser

Spørger man Biogas Danmark og Henrik Høegh vil klimaaftrykket fra staldene kunne reduceres markant ved at sluse husdyrgødningen hurtigt ud og levere den til biogasanlæggene. 

- Med hyppig udslusning kan biogasanlæggene reducere udledningen af klimagasser fra husdyrgødning med 50-90 procent. Med pyrolyse af fiberfraktionen af den afmetaniserede husdyrgødning kan reduktionen komme op på 80-95 procent, oplyser Biogas Danmark. 

Allerede i 2022 reducerede de danske biogasanlæg metanudledning fra husdyrgødning med 220.000 tons CO2e, og samtidig leverede biogas fra husdyrgødning en yderligere klimareduktion i energisektoren på mere end 400.000 tons CO2.

Biogas Danmark vurderer at biogasanlæggene allerede om fem år kan reducere metan-udledningen fra husdyrgødning svarende til op imod en million tons CO2-ækvivalenter – og yderligere levere en reduktion på 1,2 millioner tons i energisektoren. 

Hvis man samtidig deponerer den CO2, som biogasanlæggene udskiller fra den husdyrrelaterede biogas, kommer man op på en samlet reduktion på over 3 millioner tons fra 2030, oplyser Biogas Danmark. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: klimarådet
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.665