23948sdkhjf

Vejen til 100 procent grøn gas

2022 har været et ekstremt år i energisektoren og i særdeleshed på gassiden. Forsyningerne har været truet af krig i Europa, og priserne har på højdepunktet været vanvittige 25 gange højere end de gaspriser, vi kender fra ”gamle dage”. Men på det bagtæppe, er vi til gengæld lykkedes med at reducere gasforbruget og trække den flydende LNG ind til Europa som erstatning for den russiske gas. Det danske gasforbrug er nu sænket med 25 pct. i 2002, og biogasandelen er samtidig hævet fra 22 til 34 procent af ledningsgassen.

Stor politisk bevågenhed på gassen

Af meget gode sikkerheds- og prismæssige grunde er det politiske fokus på gassen øget i løbet af det sidste år. Det både ses i Mette Frederiksens Danmark Kan Mere 2 og i det nye regeringsgrundlag.

En vigtig respons på gaskrisen er mere grøn gas og det ligger politikerne sig nu i selen for, at vi kan få. Danmark Kan Mere 2 og regeringsgrundlaget har fat i de helt rigtige ting; vi skal have 100 pct. grøn gas i Danmark og sagsbehandlingstiderne skal afkortes, så der bliver hurtigere fra tanke til handling i omstilling af alt fra industri til privates forbrug af naturgas til biogas og andre energiformer.

Det er også meget positivt at se, at der også bliver nedsat en National EnergiKriseSTab (NEKST), der har en koordinerende og rådgivende rolle overfor regeringen, når det kommer til spørgsmål omkring grøn omstilling af energiforsyningen og øget energiforsyningssikkerhed.

Gassystemet kan og skal levere grøn omstilling og forsyningssikkerhed

I Danmark har vi en værdifuld gasinfrastruktur, og vi har en stor produktion af biogas, der hurtigt kan ekspanderes til 100 pct. uden de store problemer med systemindpasning. Reelt er det meget hurtigere at bygge nye biogasanlæg og tilpasse gasnettet til 100 pct. vedvarende energi end den tilsvarende øvelse med el eller fjernvarmen. Det er faktisk muligt at gøre gassen til den første fuldt ud grønne ledningsbundne energiform i Danmark allerede i 2027. Der vil selvfølgelig samtidig være transit af naturgas via Baltic Pipe og fra Thyra feltet.

Gassen er en særlig værdifuld energiressource for industrien. Gassen kan levere stor effekt hurtigt og høje temperaturer, som blandt andet er vigtig til brænding af tegl. Der er også energi- og varmeforbrugere, der reelt ikke har alternativer til gassen de første mange år. Det gælder f.eks. virksomheder med store kWh behov, hvor elektrificering i det tempo, den foregår i lige nu, simpelthen ikke kan følge med. Nogle af dem oplever, at den nødvendige strøm ikke kan leveres, og det skyldes ganske enkelt, at der mangler kapacitet i elnettet.

Gassen kan ikke undværes, og det er nødvendigt og muligt at omstille fuldt ud til grøn gas.

Det gode danske eksempel skal omsættes til eksport

Biogassens position i Danmark med 34 pct. grøn gas i gasnettet i 2022 sender et stærkt signal til vores omverden om, at i Danmark kan der købes både grøn gas, grøn gas teknologi og grøn gas rådgivning.

Vi skal have endnu større fokus på eksport af danske biogasløsninger. Og hvis vi kan vise, at biogasløsningerne virker herhjemme, så kan vi også sælge dem ude i verden. 100 pct. grøn gasforsyning af Danmark er et godt eksempel på, hvordan man bidrager til mål om CO2-reduktioner og forsyningssikkerhed på en gang. Og så er det et eksempel, som får sin fulde klima- og forsyningseffekt, når teknologierne bruges i andre lande.

I EU bredt set er der stor appetit på udbygning med biogas, og EU sigter efter 35 mia. m3 biogas i 2030 (det danske gasforbrug har typisk ligget omkring 2 mia. m3 om året). Biogassen vokser hurtigt i Frankrig, og Italien, Polen og Portugal er på vej med en strategi for biogas – og vi skal hjælpe dem med danske løsninger. Derfor skal eksportindsatsen for grønne gasløsninger opprioriteres. Yderligere overstiger potentialet for produktion af biogas og pyrolysegas det danske behov, og vi kan på sigt eksportere biogas og pyrolysegas.

Høj forsyningssikkerhed på gas

Selvom Danmark lige nu ligger gasmæssigt i et lunt hjørne, er vi stadig udsatte, hvis gaslagrene på EU-niveau ikke fyldes op inden næste vinter. I det tilfælde kan priserne igen blive rigtig høje, og hvis forsyningerne til EU svigter, kan solidaritetsforpligtelsen medføre nedregulering af dansk gasforbrug – også selv om vi gør alt det rigtige med øget biogasproduktion og konvertering af gaskunder til fjernvarme og elektricitet.

Danmark ligger i et lunt hjørne, da vi har en stor og stigende selvforsyning med biogas og andre grønne gasser, og adgang til store mængder naturgas via Baltic Pipe og Thyrafeltet, der går i drift om et års tid. Et stort gasflow gennem Danmark giver et likvid marked og den store volumen giver grundlag for lave gastransmissionstariffer.

Vejen mod en helt grøn gasforsyning kræver handling nu

Selvom der er gode takter i det danske biogasmarked, så er vi ikke helt i mål endnu. Derfor skal der tages vigtige skridt både politisk og i erhvervslivet for, at vi kan nå 100 pct. grønt gas i Danmark.

Det kræver derfor,

1. at vi accelererer hele godkendelses- og tilslutningsprocessen for biogasanlæg,

2. at slutbrugere skal kunne købe grøn gas på rimelige afgiftsmæssige vilkår,

3. at borgerne skal informeres bedre om hvad biogas er og kan, og

4. at vi skal bruge den enestående danske situation til at skabe markante CO2-reduktioner på eksportmarkederne, som samtidig også er godt for de danske biogasproducenters forretning og det danske samfund.

Overskud af biogas i såkaldte biogaslommer har drillet i 2022 og vil også gøre det i en periode fremover. Energinet og Evida bokser lige nu med at tilpasse gassystemet til stigende biogasmængder, der kommer ind i den tynde ende af systemet. Det betyder, at biogassen kort sagt flyder mod den oprindelige ensretning fra Nordsøen til industri- og villakunder i det gamle gassystem. Derfor kobles lokale gasnet sammen, og der bygges nye tilbageføringsanlæg, der kan flytte biogassen op på transmissionsnettets høje tryk, så den kan fordeles over hele landet.

Udfordringerne med tilpasning af gassystemet skal løses, og de eksisterende og kommende biogasanlæg skal have sikkerhed, for at kunne afsætte deres gasproduktion til gasnettet indenfor rimelige tidsfrister. Og det er derfor positivt, at energiministeren netop har godkendt, at Energinet investerer 773 mio. kr. i syv nye tilbageføringsanlæg, der er planlagt til at gå i drift i perioden fra marts 2024 til december 2026.

Biogas bør fritages for CO2-afgift, uanset om den leveres via direkte linje eller via det fælles gasnet til industrien. Den nuværende afgiftsmæssige stilling er helt forkert og ulogisk og den betyder, at dansk industri har alt for ringe vilkår for at blive grønne ved at forsyne sig med grøn gas i forhold til udenlandske konkurrenter. Der er industrivirksomheder, der blandt andet af den årsag overvejer eget biogasanlæg. De får nemlig en afgiftsfordel ved direkte linjer, men det er samfundsøkonomisk spild at ligge dobbelt infrastruktur som følge af diskriminerende afgiftspolitik.

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen (1)
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Halm fra landbruget kan øge produktionen af dansk biogas
Nordjyske varmeværker taber millioner på spekulation : - Vi er blevet ført bag lyset
Problemvand kan slå to fluer med et smæk i PtX-Danmark: Lovgivningen mangler dog
Hofor vinder international designpris for Amagerværket
Røde glenter styrer udenom vindmøller
Samn Forsyning håndterer omkring dobbelt så meget spildevand som nødvendigt
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Transportmagasinet
Licitationen
Søfart

Send til en kollega

0.515