Der er ingen gevinst at hente for kunderne med den nye kvartersafregning, som trådte i kraft for en måned siden.
Det mener elnetselskaberne Cerius og Radius efter at have regnet på prisforskellen mellem at afregne elpriserne hver time eller hvert 15. minut.
- Det er tale om bittesmå forskelle på de to afregningsmetoder, lyder det i en pressemeddelelse fra funktionschef i Cerius-Radius, Cäthe Bay-Smidt.