23948sdkhjf

Rambøll skal udvikle koncept for offshore brintproduktion

Rambøll skal i regi af NortH2-konsortiet undersøge og udvikle koncept for produktion af brint offshore.

Som en del af et af Europas største grønne brintprojekter skal Rambøll undersøge muligheden for at producere brint offshore i multigigawatt-skala i den hollandske del af Nordsøen. 

Det sker i regi af NortH2-konsortiet, der består af Eneco, RWE, Equinor og Shell. Her skal man i samarbejde med Gasunie undersøge, hvordan alle aspekter af brintværdikæden – fra produktion til transmission og lagring – kan udvikles.

Ambitionen er at etablere en multigigawatt vindmøllepark i Nordsøen koblet på et brintanlæg på land, hvorfra brinten skal distribueres gennem den europæiske brint-rygrad til industriklynger i Holland og Nordeuropa. 

Ud over planerne for landelektrolyseanlægget undersøger konsortiet muligheden for at producere brint offshore og har hyret Rambøll til at designe og beskrive gennemførlige koncepter.

- Projekter, der anvender onshore elektrolyseanlæg i stedet for offshore, har en tendens til at være billigere - men efterhånden som produktionen skaleres, kan dette ændre sig. Så det giver rigtig god mening at undersøge denne mulighed nærmere, siger Milko Binza Moussirou, Senior Chief Project Manager hos Rambøll. 

Et af de koncepter, der skal undersøges,  er elektrolyse på en offshore-platform ved havvindmøllerne.

Rambøll skal kigge nærmere på mulige vindmølleparkdesigns, elektrolyseteknologier og transport af brinten. Samtidig skal der udvikles miljøkonsekvensvurderinger, levelized cost of hydrogen-beregninger, markedsundersøgelser og business cases for hvert koncept.

- Når vi har afsluttet undersøgelsen, vil vi være i stand til at give NortH2 et fuldt overblik over deres muligheder med hensyn til de nødvendige investeringer, de mest egnede teknologier, indvirkningen på deres omgivelser og en køreplan for, hvordan man integrerer offshore brintproduktion på markedet, siger Moussirou.

Forundersøgelsen afsluttes i januar 2023 og skal danne grundlaget for offshore brintproduktion i den hollandske Nordsø i 2030-2035.

I 2040 er målet at opskalere til 10 GW installeret kapacitet, der kombinerer onshore og offshore elektrolyse. Det vil give en produktion på op til 0,75 millioner ton grøn brint årligt.

Artiklen er en del af temaet Energiøer.

Se nøgletal for:
Læs mere om: brint brintproduktion NorthH2
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.672