23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny solcellepark tilsluttet i Aabenraa Kommune

I  2021 indgik TDC Net en elkøbsaftale med Better Energy, der sikrer etablering af fire nye solcelleparker – to på Fyn og to i Jylland. 

De to på Fyn er allerede i fuld gang med at levere grøn strøm, og den første solcellepark i Jylland ved Bjerndrup er nu tilsluttet i Aabenraa Kommune.

Solcelleparken forventes årligt at komme til at levere 87.000 MWh. Det svarer til, at den dækker det gennemsnitlige årlige elforbrug for ca. 54.000 danskere – eller mere end 90 procent af Aabenraa Kommunes samlede indbyggertal.

Det oplyser Better Energy i en pressemeddelelse.

Borgmester i Aabenraa Kommune Jan Riber Jakobsen er stolt over, at kommunens ambitiøse klimaplaner følges op af konkrete handlinger.

- Aabenraa Kommune er glade for, at endnu et stort solenergianlæg i kommunen tilsluttes til nettet og giver mulighed for grøn strøm. Vi har i løbet af processen oplevet en god dialog med lokalbefolkningen, og vi har i det hele taget oplevet et godt og produktivt samarbejde. Vi har ambitiøse målsætninger på klimaområdet, og solenergi er en af de vigtige spillere i den ambition, siger Jan Riber Jakobsen.

Fælles forståelse

Chef for projektudvikling i Better Energy, Esben Billeskov roser Aabenraa Kommune og fremhæver samarbejdet som et eksempel på, hvad der skal til for at lykkes i den grønne omstilling.

- Både politikere og forvaltningen i Aabenraa Kommune er kompetente og konstruktive i deres arbejde med vedvarende energiprojekter, og der har været god fælles forståelse for, hvordan vi kom i mål med projektet, siger Esben Billeskov.

Energien produceret i Bjerndrup skal fremføres mere end 10 km til et centralt knudepunkt i elnettet ved Enstedværket ved Aabenraa Fjord.

TDC Net eksekverer på klimaplan

TDC Net er det første selskab i verden, der har opnået en validering af et net-zero 2030-mål af det internationale klimainitiativ Science Based Targets initiative, og for Bæredygtighedschef i TDC Net Peter Søndergaard Andersen betyder det fuld fokus på handlinger-

- Vi er allerede i fuld gang med at eksekvere på vores klimaplan og for at reducere vores CO2-udledning iværksætter vi initiativer med den største positive effekt på klimaet. Det er vores investering i ny vedvarende energi som solcelleparken i Bjerndrup ved Aabenraa et klart eksempel på, da vi gerne vil øge den samlede mængde af grøn strøm i Danmark i stedet for at aftage den fra den eksisterende mængde via energicertifikater, siger Peter Søndergaard Andersen.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.409|instance-web01