23948sdkhjf

Produktion tæt på forbrugsstedet aflaster elnettet

Dette indlæg er skrevet af Flemming V. Kristensen, indehaver af FKSol og formand for Dansk Solcelleforening:

Ingen kan være uenig i, at vi i Danmark står overfor en kæmpe udfordring den kommende tid. Vi får brug for markant mere grøn strøm fra sol og vind. 

Energi- og klimakrisen, elektrificeringen og de politiske PtX-ambitioner understreger alvoren.

EU har nu taget initiativ til en nødforordning, der for en midlertidig periode skal sætte skub i udbygningen af den vedvarende energi, så vi kan ruske os fri af Ruslands energigreb.

Mens Mette Frederiksen som kongelig undersøger arbejder på at samle en regering hen over midten efter Folketingsvalget, tordner omverdenen ubemærket videre på vigtige dagsordener, der berører Danmark og har stor betydning for os alle. 

Tempoet skal op

Folketinget bakkede tirsdag op om EUs nødregler for opsætning af sol og vind, og Dan Jørgensen, som fungerende klima- og energiminister, deltog torsdag 24. november 2022 i forhandlingerne i EU. 

Der er gode takter i forslaget til nødforordningen, der stiller skarpt på tilladelsesprocesser for VE-anlæg på land, herunder både for solcelleanlæg på bygninger og storskala solcelleanlæg på marker. Det er nødvendigt at sætte tempoet op, og at vi udbygger solenergien på både bygninger og marker i Danmark. Det er ikke et enten eller, men et både og.

Der er meget at gøre, hvis vi skal op i tempo og øge produktionen af grøn energi i Danmark og Europa.
Og det kræver politisk vilje at forbedre solcellebranchens rammevilkår – også i Danmark. Der er mange lavthængende frugter, der er nærliggende at plukke, og som vi gerne samarbejder om.

Særligt mener vi der er et stigende behov for at forpligte netselskaberne til at levere på udbygningen af solenergi på både bygninger og marker, f.eks. ved at selskaberne benchmarkes op imod hinanden og motiveres via indtægtsrammereguleringen.

Egenproduktion mindsker nettab

Vi har i forbindelse med de stigende elpriser været vidne til at elnetselskabernes udgifter til nettab under transport er steget betydeligt. En regning der sendes videre til elkunderne i form af transport- eller nettarifbetalinger, og på den måde rammer dobbelt.

Netop mere decentral produktion af solenergi fra f.eks. bygninger betyder, at strømmen produceres hvor den bruges, og dermed ikke behøver blive transporteret via elnettet med nettab til følge. 

Den massive satsning på storskala-anlæg i Danmark underkender værdien i samordningen af produktion og forbrug, og at det typisk mindsker betydelige nettab, netop fordi transporten af den grønne strøm reduceres. 

Den decentrale produktion har således elementer, der understøtter elnettets effektivitet og aflaster elnettet og behovet for udbygning og forstærkning. Netop af denne grund er der behov for et både og, og ikke et enten eller.

Egenproducenter dobbelttariferes

Alle egenproducenter, f.eks. erhvervs- og industrivirksomheder med solcelleanlæg på deres tagflader, betaler i dag enten en fast rådighedsbetaling eller rådighedstarif til netvirksomheden.

Rådighedstariffen dækker omkostninger til at stille nettet til rådighed for egenproducenter, og opkræves for det forbrug som producenten forbruger direkte fra eget produktionsanlæg.

Dansk Solcelleforening rejser ikke tvivl ved at egenproducenter skal betale for de omkostninger, de giver anledning til for det kollektive elnet. Men for en overvejende del af egenproducenterne er der tale om mindre installationer, der generelt ikke kræver kapacitetsudvidelse i det kollektive elnet.

Samtidig har egenproducenterne i forvejen betalt for leveringsomfang til elnettet. Leveringsomfanget er den effekt, egenproducenten ønsker at trække fra nettet. På den måde har egenproducenterne allerede betalt for kapacitetsbehovet og for at nettet stilles til rådighed. 

At egenproducenter skal give anledning til dobbelttarifering er alarmerende. Kan det virkelig være rigtigt, at egenproducenter skal betale for den strøm, de selv producerer og som forbliver på deres lokalitet, og på intet tidspunkt er i kontakt med det kollektive elnet?

Forsyningstilsynet har godkendt rådighedstariffen til og med 2023 – og hvad der sker derefter, er endnu uafklaret.

Netselskabernes tariffer modarbejder udbygning af solenergi på bygninger

Dansk Solcelleforening mener rådighedstariffen bør ophøre, da den er en stopklods for udbygningen af grøn strøm fra solceller på bygninger.

I Danmark udvikles tarifmetoderne af netvirksomhederne og Energinet. Forsyningstilsynet er den regulerende myndighed, der har til opgave at godkende metoderne.

Alligevel kan vi konstatere at netselskabernes tariffer meget direkte modarbejder den grønne omstilling og udbygningen af grøn strøm f.eks. via solenergi fra bygninger.

En videreførelse af rådighedstariffen er i strid med VE-II direktivets art. 21, stk. 2, der siger at VE-egenforbrugere ikke skal være underlagt diskriminerende eller uforholdsmæssige procedurer og gebyrer og netgebyrer, som ikke afspejler omkostningerne i forbindelse med den elektricitet, de forbruger fra eller tilfører nettet.

Potentiale for solceller på eksisterende tagflader

Det er også i direkte modstrid med EU's solcellestrategi og European Rooftop Initiative, der netop understreger vigtigheden af at høste potentialet for solenergi på bygninger. Og også stik imod de politiske intentioner i Danmark kan mere II, hvor der var bred politisk opbakning til en tidobling af solceller til 20 GW inden 2030, herunder solenergi fra bygninger.

Eksperter vurderer der er et meget stort potentiale for solceller på eksisterende tagflader i Danmark på op mod 10 GW, jf. analysen Sol over Danmark.

Særligt undrer det Dansk Solcelleforening, at netselskaberne ikke i langt højere grad omfavner den decentrale produktion af grøn energi og ser mulighederne heri. 

For samordning af produktion og forbrug aflaster det kollektive elnet, mindsker omkostninger til nettab ved transport og kan betyde besparelser til ellers massive investeringer til netudbygning, der er i vente og som koster samfundet rigtig mange penge. 

Egenproducenter en del af løsningen

Dansk Solcelleforening er enig med EU-kommissionen i, at egenproducenter i langt højere grad skal ses som en del af løsningen, også i Danmark. Mindre installationer på bygninger kræver ikke kapacitetsudvidelse af det kollektive elnet, og derfor er det nærliggende at øge udbygningen af solenergi på bygninger. 

Samtidig bør man i højere grad gøre det mere attraktivt at etablere borgerenergifællesskaber og erhvervs- og industrifællesskaber. 

Det vil på samme måde kunne spare investeringer til netudbygninger og omkostninger til nettab, når strømmen ikke skal transporteres over lange afstande. Dertil kommer at der allerede i dag kan bygges tekniske begrænsninger ind fsva. indfødning af solcellestrøm til elnettet.

Samlet set mener Dansk Solcelleforening at netselskaberne i endnu højere grad skal forpligtes og motiveres til at bidrage til udbygningen af solenergi på bygninger og marker. Ellers vil det være med risiko for, at der sker en uhensigtsmæssig opbremsning i udbygningen af grøn strøm fra solenergi.

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen (2)
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Opkøb: Leverandør til vindindustrien fortsætter konsolidering
Dansk Fjernvarme: Målrettet tilskud til husstandene og tilslutningspligt
Pilotprojekt skal sætte skub i udbygningen af elnettet
Stort nedbrud og stigende varmepris: - En fejl at købe stort varmeværk
Affaldsfyret kedelanlæg fra Verdo på 15 MW skal lune i Tromsø
Ny solcellepark tilsluttet i Aabenraa Kommune
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Transportmagasinet
Licitationen
Søfart

Send til en kollega

0.078