23948sdkhjf

Min grønne ønskeseddel til det kommende regeringsgrundlag

Joachim Steenstrup, Chef for Politik og Kommunikation i Eurowind Energy, har skrevet dette indlæg

Mange organisationer og virksomheder prøver i disse dage at påvirke, hvad der bør stå i et kommende regeringsgrundlag. Og de bruger alle midler: E-mail, kroniker, fax eller brevdue – bare det virker. De skarpe lobbyister bruger naturligvis Energy Supply til at sende ønskerne afsted. 

Min ønskeseddel til regeringsgrundlaget er i høj grad præget af hårde pakker: Konkrete handlinger, der kan fremme hastigheden i den grønne omstilling. I den seneste regeringsperiode fik politikerne sat mange mål, blandt andet 70% reduktion af CO2-udledningen, 50 GW havvind i Nordsøen og firdobling af energiproduktion på land. Det var nødvendigt for at sætte retningen for udviklingen. Men vi har ikke brug for flere ambitiøse målsætninger. Alle i energibranchen kender i dag kursen: elektrificering med grøn strøm, fjernvarme og PtX.

Men der er nok desværre en del, som ikke er knivskarpe på, hvordan vi skal komme derhen. I det kommende regeringsgrundlag bør fokus derfor være på, hvad politikerne vil gøre for, at det overhovedet er realistisk at nå de forskellige mål. Der skal konkrete handlinger til – og finansministeren skal finde en stor pose penge til infrastrukturen.

Mens Finansminister-posten næppe skifter ejermand, er der en anden ting fra den seneste regeringsperiode, som nødvendigvis må afskediges. Det nytter ikke med en detailplanlægning mange måneder frem af regeringens udspil, så de kommer smukt timet mellem de forskellige fagministerier. Den fremgangsmåde har tidligere sikret opmærksomhed og givet regeringen mulighed for at maksimere de politiske gevinster af hvert enkelt udspil.

Men det går ikke, at Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet venter med sine udspil i uger eller måneder, fordi nogle uger er sat af til en udmelding om justering af asylreglerne eller en reform af psykiatrien. Det har vi alt for travlt til. Det er nødvendigt, at vi agerer hurtigere og mere smidigt.

I det hele taget er hastighed et vigtigt parameter i den kommende valgperiode. Vi skal bruge gode gennemtænkte handlinger, men vi skal også bruge dem hurtigt. I den sammenhæng må ”perfekt” ikke blive fjende af ”godt nok”. Eller som en af mine tidligere chefer sagde: ”Det skal ikke være kunst, det skal være færdigt”.

De tre største punkter på min ønskeseddel handler derfor om hastighed. Første punkt er, at vi får en afklaring af brintinfrastrukturen nu. Evida (ejet af Finansministeriet) og Energinet (ejet af Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet) har siden foråret diskuteret, hvem der skal sætte retningen for udbygning af brintinfrastruktur. Nu er det tid til at lukke diskussionen og begynde at lægge rør. Folk med indsigt siger, at der hurtigt kan gå 3-4 år fra vi stikker spaden i jorden til, at vi har starten på et skelet til et brintrørsystem. Nu er der ikke mere tid at spilde. Brintproduktion i Danmark vil forblive en niche indtil der er rør til brinten – meget få virksomheder vil træffe store investeringsbeslutninger på elektrolyse-anlæg uden at vide, hvordan de skal få produktet videre til forbrugerne.

Hastighed er også den grundlæggende årsag til mit ønske nummer to. Vi skal have reduceret sagsbehandlingstiden for nye vedvarende energianlæg. Klima skal tælle med som et samfundskritisk hensyn.

Derfor bør der indføres en grøn sagsbehandlingsgaranti, så ansøgningsprocessen for et VE-anlæg skal behandles inden for 18 måneder, inklusiv miljøundersøgelser. Derudover skal vi sikre, at når projekter underkendes i klagenævnene på en enkelt detalje, så er det kun den detalje, som skal genbehandles i det politiske system – og ikke som i dag – hele projektet. Hvorfor skal politikerne dog genbesøge skyggekast, hvis klagenævnet mener, at trækruter for en lavtflyvende rødstrubet lom ikke er tilstrækkeligt belyst?

Finansministeren skal også kigge i kassen og finde midler til udbygning af el-nettet på transmissionsniveau. På distributionsniveau skal netselskaberne til gengæld sættes fri, så de må investere på forkant. Ventetiderne på at få et VE-anlæg koblet på el-nettet er i dag uhyrlige. Det er helt almindeligt, at investorer ikke får et klart svar eller må nøjes med en hensigtserklæring om, at det nok sker om fem-seks år. Hvis vi er alvorlige omkring at ville elektrificere alt, hvad der kan elektrificeres med grøn strøm, nytter det ikke at hovedproduktet ikke kan komme ud af sol- og vindmølleparkerne.

Derfor bør Regeringen overveje at supplere den grønne sagsbehandlingsgaranti med en nettilslutningsgaranti, hvor der er en grænse for, hvor lang tid det må tage at få nettilsluttet en vind- eller solcellepark. Ellers har udvikleren ret til at udbygge nettet og efterfølgende overdrage driften til Energinet eller netselskabet.

Som et hvert barn i december, har jeg en lang ønskeseddel med mange flere punkter end dem, der er nævnt her. Men uanset, hvilke enkelte punkter jeg kigger på, så handler de alle sammen om konkrete tiltag, der øger hastigheden på den grønne omstilling.

Nu er ønskesedlen afleveret. Alle børn oplever en skuffelse en enkelt juleaften – ofte når de er cirka fem år gamle – det er den jul, hvor de opdager, at julemanden i virkeligheden er far, onkel Per eller naboen. Forhåbentlig bliver den næste regeringsperiode ikke der, hvor der kommer en tilsvarende skuffelse for den grønne del af energibranchen.

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen (1)
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Ny svejserobot baner vejen for Inrotech til vindindustrien
Bryggerigigant vil have fjernvarme: Droppet projekt gennemføres måske alligevel
Amerikansk ordre til Vestas
Vil teste produktion af brint på vindmøller
Vestas lander iskold finsk storordre
Rungende nej fra kunderne til vinterpakken
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Transportmagasinet
Licitationen
Søfart

Send til en kollega

0.079