Den europæiske investeringsfond skyder 1,5 mia. kr. i udviklingen af europæisk biogas.
Pengene investeres via Copenhagen Infrastructure Partners' (CIP) fond til formålet.
Det oplyser CIP i en pressemeddelelse.
Fonden, der har fået navnet Advanced Bioenergy Fund II, har en målstørrelse på 1,5 mia. euro.
Den skal primært investere i udvikling, opførelse og drift af nye industrielle biogasanlæg baseret på anaerob nedbrydning. Anlæggene skal omdanne blandt andet husdyrgødning og andet landbrugsaffald til biometan, der kan bidrage til at nedbringe udledninger i sektorer som industri og maritim transport.