23948sdkhjf

Fem spørgsmål til professoren: Har atomkraft en fremtid i Danmark?

Atomkraft er blevet et tema i valgkampen. I en rundspørge udført i august svarede 46 procent, at de ville stemme ja til a-kraft, hvis der var folkeafstemning i morgen, mens 39 procent ville stemme nej. Sektionsleder Bent Lauritzen fra DTU vurderer, at atomkraft allerede i dag er helt afgørende for Europas håndtering af den igangværende energikrise – og at teknologien potentielt har en fremtid i Danmark.

- A-kraft har allerede i dag en afgørende betydning for vores håndtering af energikrisen, i kraft af at Danmark køber el produceret med a-kraft fra udlandet. A-kraft kan bidrage til at løse energikrisen, bl.a. hvis Tyskland lader være med at lukke de tre kraftværker, de har i drift. Tilsvarende kan Frankrig få resten af deres a-kraftværker i drift, efter de har været stoppet på grund af planlagt vedligehold og tekniske problemer. Det tager tid, men ambitionen er, at de igen producerer strøm i løbet af vinteren, siger Bent Lauritzen i en nyhed på DTUs hjemmeside. 

Kan Danmark bygge et a-kraftværk og få gavn af det på den korte bane?

Nej, opførelse af et a-kraftværk tager tid. Det Internationale Energiagentur anslår, at det tager 5-10 år alene at forberede opførsel af et a-kraftværk. Herefter tager det yderligere måske syv år at bygge et nyt værk. Optimistisk set er der tale om en anlægs- og byggeproces på 12 år, og så er vi henne i 2030-erne.

Det svarer til tidshorisonten for udbygningen af vindkraft i Danmark med opførelsen af energi-øer i Nordsøen og på Bornholm. Energiøerne er samtidigt en investering, som også kræver massiv udbygning af vores elforsyningsnet og behov for lagerkapacitet, som vi ikke har løsninger på endnu.

Hvis du skulle anbefale opførelsen af et a-kraftværk i dag, hvordan vil det så se ud?

Hvis jeg skulle bestille et værk i morgen, så ville det være et generation 3-værk. Det er et værk som ligner de øvrige kraftværker, vi har i Danmark, uden de store køletårne, fordi de ikke er nødvendige i Danmark, hvis vi opfører værket ved vandet, hvor vi har adgang til kølevand.

Venter vi derimod nogle år med at bestille et a-kraftværk, så kan man sagtens forestille sig, at det kan være et værk baseret på små, modulære reaktorer. Mit bud er, at vi inden for ganske få år vil se de første værker af den type i flere lande.

Her taler vi om et værk, der er 5-10 gange mindre, end dem vi kender i dag. Konstruktionen af moduler vil åbne for, at de enkelte dele af værket kan bygges på en fabrik og transporteres på landevej til det sted, hvor værket skal opføres. Det har den fordel, at byggekompetencerne bliver ét sted, og dermed få større sikkerhed for kvalitet og leverancer.

Mange af de forsinkelser, vi har set på opførelse af a-kraftværker i Europa og USA, har typisk været udløst af manglende kompetencer. Hvis man kan få samlet byggeri og konstruktion et sted, så kan du samle kompetence et sted. Derudover har det den fordel, at enhederne kan produceres i serier, og det vil det være både hurtigere og billigere.

Er sikkerheden ved atomkraft blevet højere?

Sikkerheden er meget høj, hvis du sammenligner med andre energi-teknologier. Selv hvis Tjernobyl ulykken bliver talt med, vil statistikken vise, at atomkraft målt på tab af menneskeliv er mere sikker end andre energiteknologier, så som vind- og solenergi.

Dertil kommer naturligvis de økonomiske konsekvenser, som efter Tjernobyl har været meget omfattende, fordi et stort landområde er blevet ubrugeligt. På den anden side ville vi i Danmark aldrig bygge et værk som Tjernobyl. Det var en helt anderledes usikker teknologi, end den der er anvendt i a-kraftværker opført i Vesteuropa de seneste mange år.

Men Tjernobyl-ulykken har givet a-kraft er dårligt renommé. Den har skabt en utryghed, det er svær at slippe af med, selv om a-kraft teknologien er et helt andet sted i dag. Der er dog skred i befolkningens indstilling til teknologien. For første gang nogensinde ser vi i danske opinionsundersøgelser, at et flertal af befolkningen ser positivt på a-kraft.

Energiøer eller a-kraft?

Der er ikke tale om et enten-eller. Det er ikke muligt at erstatte atomkraft med en energi-ø, men omvendt kan du godt erstatte energiøer med a-kraft. Det skyldes, at atomkraft leverer strøm 24/7 og giver dermed forsyningssikkerhed, vi ikke får fra vind.

Vi ville med a-kraft samtidigt få en bedre økonomi og slippe for en voldsom udbygning af elforsyningsnettet, da a-kraft vil levere en jævn energiforsyning. Vindenergi giver i sagens natur en fluktuerende produktion, og transmissionsnettet fra vind skal dermed være væsentligt større for at kunne overføre de samme energimængder.

Forskes der i atomkraft?

Det er et stort problem, at vi i Danmark har en lovgivning, som effektivt lukker af for forskning i atomkraft.

Der afsættes ingen finansiering til forskning i a-kraft og uden det, så er det tæt på umuligt at opbygge et miljø, hvor vi kan opretholde kompetencerne, levere viden og f.eks. undersøge de teknologiske muligheder i a-kraft. Og det er et problem, hvis Danmark i den grad gør sig afhængig af kompetencer fra udlandet på et så vigtigt teknologiområde.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11