Rikke Harbo Trikker, kommunikationsdirektør i Andel. Foto: Andel

Dette indlæg er skrevet af Rikke Harbo Trikker, kommunikationsdirektør i Andel

De politiske rammer er på plads. Vi skal firedoble produktionen af vedvarende energi på land og femdoble på havet i 2030. Virksomheder som energi- og fibernetkoncernen Andel står klar til at investere, for den grønne omstilling og udbygning af vedvarende energi har aldrig været mere akut end netop nu. 

Denne omstilling er samtidig nøglen til at komme ud af den energikrise, vi står midt i.

Klimakrisen er den allerstørste udfordring, vi står over for som samfund. Det er derfor helt afgørende, at vores energiproduktion omlægges til grøn energi, så hurtigt som overhovedet muligt.

Det ved vi i Andel, og derfor arbejder vi for at reducere CO2-udledning, begrænse klimaforandringer og gøre Danmark uafhængig af fossil energi – ikke mindst naturgassen fra Rusland. Det gør vi blandt andet ved at investere massivt i mere vedvarende energi, udrulle ladeinfrastruktur og udvikle grønne digitale løsninger.

Men der er en stor barriere i vejen - nemlig NIMBY kendt som Not in my backyard-tankegangen.

NIMBY-kampagne

Derfor har vi netop lanceret kampagnen ”Plads til en grønnere fremtid”, hvis formål er at sætte fokus på det dilemma, der opstår mellem behovet for en større produktion af vedvarende energi og den modstand, nye solcelleanlæg og vindmølleparker kan blive mødt af.

Vi ønsker med kampagnen at bringe en nødvendig og vigtig samfundsdebat op. Kampagnen baserer sig på grundig research af fænomenet NIMBY, og vores undersøgelser viser, at langt de fleste danskere er positive og bakker op om grøn omstilling. Men i den offentlige debat er det for det meste modstanderne, man hører mest tydeligt.

Med kampagnen ønsker vi at give det tavse flertal en stemme – en mulighed for at sige: Det er ok med mig, hvis I placerer solceller eller vindmøller i min baghave – i min kommune – vi skal sikre at alle bliver hørt.

Det er nyt, at vi skal til at vænne os til at få nye naboer i form af for eksempel solcelleanlæg eller vindmøller, der producerer vedvarende energi. Den grønne omstilling kommer nemlig ikke gratis - og det afføder reaktioner.

Vi er alle sammen nødt til at rykke os en lille smule og give plads, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling. Og det er faktisk ikke så meget plads, der er brug for, når man ser på det store billede. Faktisk kræver det kun 2,2% af vores samlede hav- og landbrugsareal at løse Danmarks 2030-ambition for udbygning af mere vedvarende energi.

Klager stopper vindmøller

Opførelse af vindmøller vækker følelser, og der er rigtig mange eksempler på, at borgerprotester kan føre til, at planlagte vindmølleparker bliver udskudt eller aflyst. Det er dog vigtigere end nogensinde før, at Danmark frigør sig fra fossil energi, ikke mindst i lyset af den udenrigspolitiske situation og de meget høje energipriser. Vi har derfor ikke tid til at vente – og slet ingen tid at spilde.

Der skal ifølge brancheorganisationen Green Power Denmark opsættes 17 vindmøller hver eneste måned de næste 8 år, hvis vi skal nå Danmarks 2030-ambition for udbygning af mere vedvarende energi – henholdsvis 10 vindmøller på land og 7 havvindmøller.

Men fakta er, at 14 ud af 17 klagesager om nye vindmølleprojekter de sidste to år er helt eller delvist imødekommet af Nævnenes Hus, Erhvervsministeriets klageinstans. Projekter er som konsekvens heraf enten blevet lagt i graven eller fortsat med restriktioner i vindmøllernes drift. Det sker på trods af lange processer med udførlige undersøgelser blandt andet i relation til natur- og biodiversitet.

Klagesagerne bliver rejst af borgere i de områder, hvor møllerne skal opføres, og man hører ofte et miks af årsager til de lokale protester. Nogle kan ikke lide udsigten til vindmøllerne, andre er bekymrede over mulige lysglimt fra vinger eller over støjgener og en potentiel påvirkning af dyrelivet.

Forundersøgelser ved Klintebjerg i Odsherred

Denne såkaldte NIMBY-problematik har Andel senest selv fået ind på livet i forbindelse med, at vi har søgt om tilladelse til at indlede forundersøgelser på en havvindmøllepark ved Klintebjerg i Odsherred. 

Parken er planlagt til at ligge 8-18 km fra kysten, med 39 møller, der har en total højde på 256 m fra havoverflade til øverste vingetip. Hvis parken bliver opført, vil den fra 2028 kunne dække forbruget i 570.000 husstande.

Og der er tale om et stort hvis! Processen fra idé og første skitser frem mod en egentlig konstruktion og opførelse er grundig og langvarig. Projektudvikleren skal blandt andet søge om tilladelse til en forundersøgelse, der gennemføres grundige undersøgelser af projektets potentielle påvirkning af miljøet, om der vil være støjgener mv. 

I en høringsrunde indhentes høringssvar fra 22 instanser og myndigheder, heriblandt fem ministerier, to kommuner, Vikingeskibsmuseet og Arbejdstilsynet. Der er ligeledes forløb med ansøgninger om etableringstilladelse og tilladelse til at udnytte den producerede energi.

Som berørt sommerhusejer eller borger behøver man dermed ikke være bekymret for, at en havvindmøllepark bliver opført på et løst og uigennemsigtigt grundlag. Men der er forståeligt stærke følelser på spil.

Med kampagnen håber vi at stille redskaberne til rådighed for at skabe en god og langsigtet debat, som i sidste ende forhåbentlig kan ændre holdninger.

Åbenhed om projekter og fakta er med til at give alle involverede og berørte et bedre grundlag for at træffe beslutning om et projekt – men tiden er også inde til at vi tager ansvar og stiller vores udsigt eller baghave til låns for vedvarende energi. Vi har alle har en andel i at skabe en grøn fremtid.

Artiklen er en del af temaet Klumme.