23948sdkhjf

Timeout i varmestrid: Parterne drak en kop kaffe og fik en snak

Maribo Varmeværk og Refa MSK har lavet en aftale om varmelevering det næste halve år.

Dermed er der foreløbig sat en stopper for den fjernvarmestrid, der har raset, og hvor Refa MSK ville ud af kontrakten med sine kunder – blandt andet Maribo Varmeværk og Sakskøbing Fjernvarmeselskab og forlangte, at de skulle betale mere for varmen.

Ifølge Folketidende har Maribo Varmeværk og Refa MSK indgået en aftale, der løber frem til udgangen af marts 2023 – i den periode vil varmeværket aftage varme fra Refa MSK, mens de stridende parter forsøger at finde en løsning.

- Vi fandt ud af at bringe os sammen i fredags og drikke en kop kaffe. Så begyndte vi at snakke om situationen og fandt ret hurtigt ind i en rimelig forståelse om, at vi skulle finde en løsning, og at vi skulle tage en timeout til at finde en løsning, fortæller medlem af Refas bestyrelse og borgmester i Lolland Kommune Holger Schou Rasmussen til Folketidende.

Han ser optimistisk på de kommende forhandlinger, hvor formændene for Maribo Varmeværk og Sakskøbing Fjernvarmeselskab mødes med formandskabet for Refa samt de to borgmestre for i første omgang at aftale en plan for det videre forløb mod en endelig aftale.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084