23948sdkhjf

Green Hydrogen Systems tager første spadestik til 8000 nye kvadratmeter

Det er under en måned siden, at Green Hydrogen Systems måtte nedjustere kraftigt som følge af 'tekniske komplikationer' på deres A-series-platform, men det får ikke Kolding-virksomheden til at tøve med planerne om skalering.

Og nu har de taget første spadestik til en udvidelse af de nuværende faciliteter, der vil byde på 8000 nye kvadratmeter, plads til 400 ansatte og en samlet femdobling af produktionskapaciteten.

Det skriver Jydskevestkysten.

Udvidelsen kommer til at indbefatte fire nye produktionshaller og udvidelse af kontorlokalerne. Green Hydrogen Systems forventer, at de nye produktionshaller kan tages i brug omkring årsskiftet, mens kontorudvidelserne først forventes klar til brug i sommeren 2024.

Hos Green Hydrogen Systems lyder det fra administrerende direktør Sebastian Koks Andreassen, at selvom de har haft et tilbageslag i H1, så er planerne stadig at øge produktionen de kommende år og generere overskud i midten af årtiet. Det er med det mål for øje, at man nu udvider i Kolding.

- Vi holder fast i vores langsigtede strategi, som stadig betyder, at vi først forventer at genere et overskud henimod 2025 eller 2026. Det er vores investorer indstillet på, og vi tror på, at den nye udvidelse betyder, at vi kan skrue markant op for vores produktion, så snart forsyningskæderne bliver mere stabile, og det er heldigvis ved at hjælpe lidt på det, siger Sebastian Koks Andreassen til Jydskevestkysten.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.093