23948sdkhjf

Norlys tager en bid af markedet for ladestandere

Norlys har købt den landsdækkende ladeoperatør, Sperto, og har dermed overtaget tæt ved 600 ladepunkter i Danmark.

Købet er en del af Norlys’s strategi, og allerede tidligere i år annoncerede Norlys, at de over de kommende tre år vil investere en milliard kroner i offentlige ladestandere.

Ambitionen med opkøbet er, at Norlys kan tilføre ekstra ressourcer til udbygning af det ladenet, som Sperto har etableret og dermed kraftigt accelerere den samlede satsning på etablering af et nationalt ladenet.

- Vores mål er at bygge en lettilgængelig og åben ladeinfrastruktur i hele Danmark, der gør det nemmere at være elbilist og på den måde skubbe på den grønne omstilling. Med købet af Sperto får vi et allerede etableret netværk og en forretningsmæssig platform, som dermed kan accelerere udbygningen af vores ladeforretning, siger Mads Brøgger, der er direktør i Norlys’ energiforretning, i en pressemeddelelse.

Efter opkøbet fortsætter den hidtidige ejer af Sperto, Erik Thrane, sammen med de øvrige Sperto-medarbejdere i Norlys.

Sperto-standerne vil skifte navn til Norlys, ligesom Norlys overtager Spertos kunder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157