23948sdkhjf

Energinet laver 20 prøveboringer på Bornholm for at undgå overraskelser

I starten af september indleder Energinet en række undersøgelser af undergrunden i det område syd for Aakirkeby på det sydlige Bornholm, som er udset til at huse en omformerstation til Energiø Bornholm.

Undersøgelserne skal gøre Energinet klogere på, hvor den kommende omformerstation og tilhørende kabler bedst kan placeres.

Området på det sydlige Bornholm, som Energinet har peget på, som den mest optimale placering, er udvalgt blandt andet for sin placering tæt ved kysten og for sit flade landskab og fravær af klipper.

Alligevel er det nødvendigt at få et meget mere præcist billede af, hvordan undergrunden ser ud under jordoverfladen, så station og kabler kan placeres bedst muligt. Derfor har Energinet nu kontaktet lodsejere i området for at komme i gang med de såkaldte geotekniske og geofysiske undersøgelser.

- Vi har behov for et klart billede af, hvordan undergrunden ser ud i området, så vi er sikre på ikke at støde på overraskelser, når vi skal grave ud til kabler og fundamenter til omformerstationen. Det kræver, at vi kommer ud og laver en række undersøgelser på lodsejernes jord. Det bliver afgørende for, at vi kan placere bygninger og kabler rigtigt i området og komme et skridt videre med et konkret forslag til, hvordan anlægget skal se ud, siger Bent Sømod, der er projektleder på forundersøgelserne på Bornholm.

Konkret skal der laves omkring 20 prøveboringer i jorden med en borerig. 

På den måde kan man se sammensætningen af de forskellige jordlag i 35 meters dybde. Jordens sammensætning måles også med spyd, der bankes i jorden, og som udsender en svag strøm, som kan vise hvilke typer jordlag, der er under jordoverfladen. Sidst men ikke mindst undersøges området, for hvor dybt grundfjeldet ligger. Det gøres med en ATV, der trækker en slæde med elektromagneter efter sig, som udsender radiobølger.

- Det kan virke voldsomt, at vi skal ud og bore i undergrunden og lave undersøgelser, men det er et vigtigt skridt i den videre proces. Når vi skal i lave miljøvurderingen og Kommune- og Lokalplan, så skal vi have placeret omformerstationen og kablerne, så vi kan undersøge hvordan påvirkningen bliver på miljø og lokalområdet. Nu tager vi en snak med lodsejerne, om hvordan vi udfører arbejdet, så det generer dem mindst muligt, siger Bent Sømod.

Undersøgelserne foregår fra starten af september og omkring en måned frem. Energinet forventer, at miljøvurderingen af landanlæggene for Energiø Bornholm begynder med 1. offentlighedsfase og offentlig høring i løbet af efteråret 2022.

Artiklen er en del af temaet Energiøer.

Kommenter artiklen (1)
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
S-ordfører efterlyser plan for energiparker: - Vi er utålmodige
DI ønsker vished om dansk brintinfrastruktur
Sol og vind satte sidste år rekord i Europas elproduktion
Ubemandede fartøjer kan bidrage til at mindske flaskehalse inden for havvind
Vejledende grænseværdier skal sikre god elkvalitet
Nordic Solar indviede sin første solpark i biodiversitetens tegn
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Electronic Supply DK
Building Supply DK
Transportmagasinet
Licitationen
Søfart

Send til en kollega

0.172