23948sdkhjf

Vicedirektør skifter offentlig forvaltning i Aalborg ud med forsyningssikkerhed i Hjørring

Hjørring Vandselskab har ansat Jakob Bisgaard som ny administrerende direktør. 

Det oplyser Hjørring Vandselskab i en pressemeddelelse. 

- I Hjørring Vandselskab er vi rigtig stolte af at kunne byde velkommen til Jakob Bisgaard, som ny administrerende direktør. Jakob Bisgaard kommer til os, med en bred erfaring inden for ledelse inden for offentlig forvaltning. En erfaring som med sikkerhed vil komme Hjørring Vandselskab til gode, siger bestyrelsesformand Daniel Vestergaard.

Jakob Bisgaard kommer fra en stilling som vicedirektør i Aalborg Kommune og har tidligere bl.a. været ansat som direktør i Struer Kommune og Jammerbugt Kommune.

- Jeg glæder mig rigtig meget til arbejdet med Hjørring Vandselskab [...] Det er meget udfordrende for mig, fordi det både er en velkendt bane, men også en ny rolle, da jeg ikke tidligere har arbejdet i et forsyningsselskab. Det er jo en fantastisk spændende opgave at arbejde med forsyningssikkerhed, siger Jakob Bisgaard og tilføjer: 

- Så muligheden for både at arbejde med forsyningssikkerhed på den ene side og selskabets rolle i klimadagsordenen på den anden side, både når vi snakker håndtering af vand og klimaløsninger, er utroligt spændende.

Jakob Bisgaard er tiltrådt stillingen pr. 1. august 2022. Han afløser Ole Madsen, der nu er overgået til stillingen som administrationschef. 

Artiklen er en del af temaet Navnenyt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093