23948sdkhjf

Ny dansk energimægler i sit første opkøb

Energimægler og virksomhedsrådgiver Mogens Pilgaard Sørensen overtager Go2Green Energy ApS.

Mogens Pilgaard Sørensen, der har en fortid som trader hos de store energiselskaber, stiftede sit eget selskab MPS-solutions i november sidste år. Siden har han brugt tiden på at opbygge og pleje relationer og skrue en virksomhed sammen, som han synes den skal være. 

Og nu har han altså fundet det nødvendigt med vækst-skridt i form af opkøbet af Go2Green Energy. 

Med det forventer han at styrke kundernes forhandlingsstyrke i forbindelse med køb af strøm, gas og grønne løsninger. 

- Jeg er ydmyg over henvendelsen fra Camilla og Anders (tidl. ejere af Go2Green Energy, red.) og begge parter ser det som et perfekt match. De fandt ligesom jeg en passion i at være kundernes forhandlingsstyrke i forbindelse med køb af energi – i nogle meget krævende markeder. Jeg fortsætter med at kæmpe for netop dét, og med Go2Green Energy ApS, har jeg fået endnu flere stærke redskaber, siger  Mogens Pilgaard Sørensen.

Formålet med at starte MPS-solutions var at komme tættere på energiforbrugende virksomheder og give dem større forhandlingsstyrke i bl.a. gas- og elmarkedet.

Købet af Go2Green Energy ApS giver adgang til en udvidet værktøjskasse, som var på tegnebrættet hos Mogens Pilgaard Sørensen, og dermed passer købet godt ind i den langsigtede strategi.

- Gennem hele processen, har vores fælles mål været at finde den bedste løsning for kunderne i forbindelse med jeg overtager Go2Green Energy ApS, siger Mogens Pilgaard Sørensen, der efter opkøbet sætter sig i direktørstolen hos Go2Green Energy. 

Finde den rette

Go2Green Energy er stiftet af Anders Olsen og Camilla Fenneberg. De er trygge ved at sende kunderne videre til Mogens Pilgaard Sørensen. 

- Vi har brugt en del tid på at finde den rette overtager af vores virksomhed, da vi har fået et meget tæt forhold til flere af kunderne. Det var vigtigt vi fandt en til at overtage, som vi føler har samme passion som os i forhold til kunderne, siger Anders Olsen, medstifter og økonomidirektør i Go2Green Energy ApS

Mogens Pilgaard Sørensen overtog Go2Green Energy ApS pr. 22. juni 2022. 

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109