23948sdkhjf

Støtte til undersøgelse af PtX-produktion på Bornholm

I det kommende år skal et projekt støttet med REACT-EU-midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse undersøge muligheden for at bruge vedvarende energi fra den kommende Energiø i Østersøen til at lave lokal PtX--produktion af grønne brændstoffer på Bornholm.

Undersøgelsen bliver ledet af Rønne Havn A/S og vil have en række lokale og nationale partnere med i kredsen bl.a. Ørsted, Skovgaard Energy, Topsoe, Danfoss Drives, Rambøll, DTU Management, DTU Wind and Energy Systems, Bornholms Energi & Forsyning, Bornholms Regionskommune (BRK) og Gate 21.

Projektet er støttet med 6.429.333 kroner.

Det oplyser Rønne Havn A/S i en pressemeddelelse.

- Som havn står vi over for en spændende tid, hvor al skibstransport skal omstilles til at sejle på grønne brændstoffer. Den omstilling er meget spændende, men stiller også nye krav til os som havn. Derfor har vi i det seneste år indledt et arbejde sammen med en række internationale partnere omkring at skabe en grøn tankstation på Bornholm i regi af Bornholm Bunker Hub. Da vi samtidig også kommer til at få en del vedvarende energi placeret tæt på Bornholm, der bliver verdens første energi-ø, er det også naturligt for os at undersøge mulighederne for Power-to-X-produktion på øen. Med projektet, som vi har fået finansieringsstøtte til, vil vi undersøge potentialet og mulighederne for en konkret business case. Som havn er det en meget vigtig viden at have for at kunne sikre, at vi som havn kan sikre fortsat vækst og udvikling på Bornholm, siger Lars Nordahl Lemvigh, administrerende direktør, Rønne Havn A/S.

Parterne skal som udgangspunkt undersøge en række aspekter af PtX-produktion lige fra fremstilling og økonomi til muligheder for tilkobling af elsystem og fjernvarmeanlæg på Bornholm og på tværs af Østersøen.

Power-to-X-undersøgelsen forventes gennemført i løbet af et år og vil munde ud i en business case.

Artiklen er en del af temaet Energiøer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063