23948sdkhjf

Staten får øget indflydelse på nordsøolien

Mandag indtrådte den danske stat i form af Nordsøfonden i Dansk Undergrunds Consortium. Nordsøfonden vil som ny deltager have en andel på 20 procent; AP Møller-Mærsk, Shell og Chevron reducerer deres andele proportionalt.
Fordelingen mellem deltagerne er nu AP Møller-Mærsk 31,2 procent, Shell 36,8 procent, Chevron 12,0 procent og Nordsøfonden 20 procent. Maersk Oil fortsætter som operatør.

- Vi byder Nordsøfonden velkommen i Dansk Undergrunds Consortium og ser frem til samarbejdet de kommende 30 år af koncessionen. DUC har en stor opgave foran sig; den danske del af Nordsøen indeholder fortsat masser af olie og gas, men det bliver sværere at få op, siger Jakob Thomasen, CEO for Maersk Oil.

- Nordsøfonden er partner på lige vilkår med resten af DUC. Den vil bidrage til og modtage udbytte i henhold til sin 20 procents andel, og vil få en rolle som aktiv deltager, der opererer på kommercielt grundlag, siger Jakob Thomasen.

- Vores rolle som kommerciel partner i DUC er at give den danske stat det bedst mulige økonomiske overskud. Vi vil gøre dette ved at arbejde for at ”gøre kagen større”, siger Nordsøfondens direktør, Peter Helmer Steen.

- I et 30 års perspektiv ser jeg et stort potentiale for øget produktion både fra eksisterende og nye felter, og det nye DUC-partnerskab har en række spændende projekter, som kan være med til at øge indvindingsgraden, fortsætter han.

DUC opererer 16 felter med en daglig produktion på omkring 180.000 tønder olie og 14 millioner kubikmeter gas. Økonomisk er Nordsøfondens indtræden i DUC allerede implementeret gennem ændringerne, der blev introduceret i forbindelse med 2003-aftalen om forlængelse af eneretsbevillingen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156