23948sdkhjf

10-dobling af solceller i 2030 kræver lovgivning i et andet gear

Produktionen af grøn strøm fra vindmøller og solceller skal firedobles, lød det fra regeringen på tirsdagens pressemøde om hvordan Danmark skal blive fri af russisk gas.

Klimaminister Dan Jørgensen annoncerede allerede mandag, at der skulle gøres en indsats på land, for at sikre en hurtig udbygning. Ministeren ser en 10-dobling af solceller og en fordobling af vind på land som en farbar fordelingsvej. 

Dansk Solcelleforening bakker op om de flotte visioner. Solcellebranchen er klar til at understøtte den massive udbygning af solenergi. Men det kræver lovgivning i et andet gear. Branchen støder i dag på mange benspænd og barrierer i arbejdet med installation af solceller og produktion af mere grøn strøm. 

Allerede før påske præsenterede Dansk Solcelleforening vore anbefalinger til en hurtig udbygning af solenergi som svar på Danmarks behov for markant mere grøn strøm som følge af elektrificering via elbiler, varmepumper eller indirekte via grønne brændstoffer fra Power-to-X på foretræde for Folketingets Klima,- Energi- og Forsyningsudvalg.    

Fleksibel og hurtig 

Invasionen af Ukraine betyder klimakampen er vigtigere end nogensinde før og at tempoet i den grønne omstilling skal op. Situationen kræver meget mere grøn strøm i Danmark og alvoren er ikke til at tage fejl af. Men det kræver også vi gør det smart, tænker os om og vælger de rigtige løsninger, der kan sikre en hurtig og langtidsholdbar udbygning af vedvarende energi i Danmark.  

Solenergi er en konkurrencedygtig og velafprøvet teknologi uden behov for økonomisk støtte, der har den helt store fordel, at den er fleksibel og hurtigt kan implementeres. 

Historisk har solcellers potentiale været undervurderet i Danmark og derfor får vi kun 4 pct. af vores el fra solenergi i dag baseret på en installeret kapacitet på 284 W/capita. Til sammenligning har man eksempelvis i Holland installeret 765 W/capita, Tyskland 715 W/capita eller Belgien 596 W/capita.

Målt på den faktisk installerede kapacitet ligger Tyskland og Italien i den europæiske top med en installeret solcellekapacitet på henholdsvis 59,9 GW og 22 GW mod den danske kapacitet som i dag er på 1,6 GW.

Solceller på både tage og marker

En 10-dobling af solceller i Danmark svarer til omtrent 16 GW solceller i 2030. Dansk Solcelleforening peger på installation af solceller på både marker og tage, for at realisere det ambitiøse mål.

Tagfladerne skal helt anderledes i spil end hidtil. Her er et meget stort uforløst potentiale. Kapaciteten på tage skal øges fra knap 700 MW i dag (2020-tal) til op mod 6 GW i 2030.

Det er ambitiøst og derfor skal vi stille skarpt på hvordan vi hurtigere og nemmere kan få solcellerne op på tagene. Konkret mener vi unødigt bureaukrati skal ryddes af vejen for små og mellemstore anlæg.

I dag stilles der fra netselskaberne mange dokumentationskrav i forbindelse med opsætning af solanlæg på tagene. Krav og administrative byrder, der bestemt ikke letter sagsgangen for virksomheder og offentlige myndigheder, der gerne vil bidrage til den grønne omstilling og producere strømmen de selv forbruger.

Derfor anbefaler branchen at hæve grænsen mellem type A og B anlæg fra 125 kW til 1 MW. Det skulle gerne rydde en del af bureaukratiet af vejen. 

Samtidig skal vi gøre finansieringen af taganlæggene nemmere for solcellevirksomheder. Gældende tinglysningsregler betyder at solcelleanlæg på tagflader er omfattet af bygningens pant. Det betyder helt konkret at en solcellevirksomhed ikke kan finansiere solcelleanlægget gennem pantsætning, hvor långiver får pant i aktivet. Dansk Solcelleforening mener solanlægget skal pantsættes særskilt eller kategoriseres som ejendoms løsøre, så det i fremtiden vil være muligt. Det vil skabe et godt afsæt for en hurtig opskalering på tagfladerne. 

Det skal også gøres mere enkelt og attraktivt for virksomheder og det offentlige at installere solceller på deres tagarealer. 

I dag kender vi til eksempler på virksomheder med solceller installeret på tagflader, der ikke kan sende egenproduceret strøm mellem egne bygninger uden at blive opkrævet nettariffer fra netselskaberne. Og det til trods for produktion og forbrug er et og samme sted. Det er ikke befordrende for installation af mere vedvarende energi decentralt på de mange tagflader, der er til rådighed.      

Zoomer vi ind på markanlæggene skal der også her tænkes nyt og ryddes barrierer af vejen. Udbygning på marker bliver bremset af, at myndigheds- og netselskabsbehandlingen på store projekter tager flere år. Og ikke mindst skaber producentbetalingen usikkerhed og opbremsning i udbygningen af den vedvarende energi.

I den grønne omstillings tjeneste har vi ikke tid til at vente 3-5 år på at store projektudviklere kan få nettilsluttet markanlæg. 

Branchen ser stor værdi i at gøre sagsbehandlingen smidigere. Konkret anbefaler vi at indføre en sagsbehandlingsgaranti på maksimalt 12 måneder. Rådgivende ingeniører kunne via udbud byde ind på beregninger af netbelastning og omkostninger. På den måde vil tidskrævende processer kunne fremskyndes. 

Fleksibel nettilslutning er også et tiltag, der vil kunne sætte skub i udbygningen af mere grøn strøm på den korte bane. I dag er det muligt at nettilslutte forbrug, f.eks. en ladestander, med begrænset nettilslutning. Men gældende regler giver ikke mulighed for at nettilslutte elproduktion med begrænset nettilslutning.

En sådan mulighed ville betyde, at solcelleparker, der ellers skulle vente 3-5 år på at blive nettilsluttet på 100 pct. af deres kapacitet, vil kunne nettilsluttes på en mindre del af kapaciteten indenfor en tidshorisont på et år. 

Dansk Solcelleforening ser også et stort potentiale i installation af solceller på lavbundsjorde og anbefaler at der udtages 5000 hektar til grøn elproduktion. Brug af lavbundsjorde til installation af solanlæg giver store klimamæssige gevinster i form af store besparelser på udledning af CO2 fra landbruget og kan samtidig bidrage til det markante behov for udbygning af grøn strøm, vi som samfund står over for. 

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen (1)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.094