23948sdkhjf

Hofor og Biofos i stor biogas-aftale

En ny aftale mellem Hofor og Biofos vil på sigt medføre, at københavnerne bliver mindre afhængige af blandt andet russisk naturgas.

Mens gasregningen for manges vedkommende er fordoblet i forhold til sidste år, er der nu en glædelig nyhed på vej til flere borgere i hovedstadsområdet, skriver TV2 Lorry

Forsyningsselskabet Hofor og spildevandsvirksomheden Biofos har således nu har indgået en 20-årig aftale om at forsyne bygasnettet i hovedstaden med endnu mere biogas fra Renseanlægget Damhusåen i Valby.

I dag får københavnerne således 60 procent biogas fra Renseanlæg Lynetten og Renseanlæg Avedøre i deres bygas, men når Renseanlægget Damhusåen er blevet udvidet og indenfor to år sat i drift, vil forsyningen bestå af 85 procent biogas.

Det oplyser Hofors gaschef Morten Stanley til TV 2 Lorry.

- Det er en aftale, vi er rigtig glade for. Det er helt unikt på verdensplan, at der kommer så meget biogas i et gasnet fra så stort et område.

Det er også ambitionen at blive helt selvforsynende med lokalt produceret biogas om få år.

- Vi har et mål om at nå op og blive 100 procent CO2-neutrale i 2025. Som en sidegevinst bliver vi selvforsynende med biogas i København, og det betyder, at vi bliver uafhængige af gas udefra – herunder fra Rusland. Det, at København producerer sin egen gas og bliver CO2-netrault på egene aktiviteter, det er jo fantastisk, siger Morten Stanley.

Københavnerne har sig selv at takke for, at det går så godt med den grønne omstilling. For jo mere de går på toilettet, desto mere biogas bliver der produceret til de godt 300.000 københavnere, som hver dag bruger bygas.

Når borgerne i Storkøbenhavn trækker i toilettet, så ryger spildevandet ud gennem kloakkerne og ender på et af de tre store spildevandsanlæg. Her bliver det renset, så slammet og organisk materiale havner i rådnetanken, hvor bakterierne får lov til at guffe løs af det, og på den måde omdanne slammet til biogas. Det er netop den biogas, der ryger ud i gasforsyningen, og jo mere, der kan produceres, desto mere bliver naturgassen fortrængt.

- Populært sagt siger vi, at en måned efter at københavnerne har trukket ud i toilettet, så er gassen tilbage i gaskomfuret. Så er den cirkulære cyklus tilendebragt. Vi udnytter alt spildevandet fra københavnerne og omdanner det til gas. Så vi siger tak for bidragene, og har ikke noget imod, at københavnerne går endnu mere på toilettet, siger Morten Stanley.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.109