Her er prisen for at transportere brint i fremtidens energisystem
Af I regeringens udkast til PtX-strategien bliver der peget på, at produktionen og forbruget af brint kan blive et vigtigt redskab til at opnå fremtidens CO2-neutrale energisystemer og brændstoffer.
Fokus på infrastrukturen, som forbinder producenter og forbrugere, er dog mindre belyst.
Derfor er potentielle brintproducenter, -forbrugere og infrastrukturejere gået sammen i samarbejdet ClusterNortH2 for at undersøge, hvilke gevinster der kan være ved at være forbundet til rørført brintinfrastruktur og -lager.
- Vi har de seneste otte år håndteret de decentrale energikilder, som biogasanlæg er. Og vi forventer at se den samme decentrale udvikling inden for fremtidens grønne gasser, hvor fx brintklynger og CO2-klynger vil spire frem rundt omkring i landet med et forventet behov for transport imellem disse. Vi bygger derfor videre på vores viden og erfaring fra biogas, når vi kigger på transport af brint. Og vi er glade for at dele denne viden via samarbejdet i ClusterNortH2 og noterer os, at projektets første analyse peger på, at rørført brintinfrastruktur kan være attraktivt for fremtidens PtX-aktører i Dan-mark” siger strategi- og udviklingsdirektør Peter Kristensen, Evida, der er en af deltagerne i ClusterNorth2.
Samarbejdet - der ud over Evida også har deltagelse af GreenLab, Gas Storage Denmark og Eurowind Energy - er klar med de første projektresultater nu.
Anlægsinvestering på 1 milliard
Resultaterne peger på, at det er teknisk muligt at forbinde producenter og forbrugere med 170 km rørført brintinfrastruktur, hvortil et lager er tilkoblet. Resultaterne viser en samlet anlægsinvestering på ca. 1 mia. kr. for den rørførte infrastruktur, som i scenariet transporterer brint fra ca. 0,5 GW brintproduktioner. Omregnet betyder det, at et kg brint forventes at kunne blive transporteret i den rørførte infrastruktur til 1,3-2 kr., hvilket svarer til 9-15 procent af en forventet dansk brintproduktionspris på 14 kr. i 2030.
Den rørførte brintinfrastruktur får i scenariet assistance af et lager, som sikrer, at overskydende brint kan gemmes til tidspunkter, hvor produktionen ikke kan dække forbruget og omvendt. Et brintlager i to underjordiske kaverner ved de eksisterende metangaskaverner i Ll. Torup forventes at koste 900 mio. kr. at gøre klar til brint.
- Vi ser en stor værdi i at sikre, at et brintlager er tilkoblet en rørført brintinfrastruktur, som kan un-derstøtte et dansk og europæisk brintmarked i hastig udvikling. De to brintkaverner kan indeholde, hvad der svarer til energien i cirka 2 mio. elbiler og forventes i første omgang at kunne understøtte en brintinfrastruktur med 1-2 GW elektrolyse tilkoblet” siger Hans-Åge Nielsen, chefprojektleder fra Gas Storage Denmark.
Et nyt marked
Brintinfrastrukturen åbner for et nyt marked for virksomheder, som ejer og driver VE-parker. Når der er VE-strøm til rådighed, og el-priserne er lave, så vil det være muligt at omdirigere strømmen fra vindmøller og solceller til et elektrolyseanlæg i stedet for til elnettet. Samtidig kan elektrolyseanlægget aflaste elnettet ved at bruge strøm fra elnettet, når elsystemet har brug for det.
- Vi ser ind i en fremtid, hvor vi må forvente, at elektrolyseanlæg i en lang række tilfælde vil give mening at opføre ved siden af vores eksisterende VE-produktioner. Men kun ved at have adgang til en brintinfrastruktur kan vi på en effektiv måde sikre, at brinten tilføres til et større marked, siger Henrik Lykke Sørensen, Senior Business Developer hos Eurowind og tilføjer:
Udvikling af en brintinfrastruktur er et vigtigt skridt i udbygning og integration af grøn energi fra vind- og sol-parker. Vi ser opbygning af infrastrukturen omkring brintlageret i Lille Torup som et na-turlig første skridt for til at integrere både produktion og forbrug af grøn energi på en omkostningseffektiv måde.
Brintinfrastruktur giver mening
Også for PtX-aktører, som har egenproduktion og forbrug af brint, giver brintinfrastrukturen mening. Det mindsker nemlig behovet for at matche og balancere egen produktion med forbrug.
- Som fremtidige producenter og forbrugere af brint ser vi en stor værdi i en brintinfrastruktur. Det giver os adgang til at afsætte overskydende brint og samtidig adgang til brinten, når vi ikke selv kan producere i tilstrækkelig grad. Det er med til at gøre vores business cases endnu mere sikre, siger Mette Dam Jensen, teknisk Udviklingschef hos Greenlab.
Det næste skridt i ClusterNortH2 bliver at undersøge, hvorvidt og hvordan det praktisk vil lade sig gøre at etablere Danmarks potentielt første rørførte brintinfrastruktur.
