23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Justsen Energiteknik deler direktør-posten i to og vejrer morgenluft

Hidtil har ejer Claus Justsen siddet i direktørstolen hos Justsen Energiteknik i Brabrand i Aarhus. 

Det gør han ikke mere – Han har i stedet sat sig godt til rette i formandsstolen. Direktørposten er efterfølgende delt i to, hvorfor der er tiltrådt hele to nye direktører i virksomheden.

Anders Rosenkilde Jacobsen er udnævnt som direktør for service og supply, mens Dan Rohde er udnævnt som direktør for projekt og salg.

Dan Rohde har været ansat i Justsen Energiteknik i de seneste ni år, hvor han først var projektleder, siden hen blev han senior account executive.

Anders Rosenkilde Jacobsen har været ansat hos Justsen Energiteknik i knap tre år. Før da var han ansat hos Euro Therm, der efter en konkurs i 2019, blev overtaget af Justsen Energiteknik.

Selvom der er skiftet ud på direktør-posten og den er blevet delt i to, så fortsætter alt stort set som hidtil, fortæller Claus Justsen til Energy Supply.

I bedring

Claus Justsen fortæller samtidig at de to nye direktører nu står i spidsen for et Justsen Energiteknik i bedring.

- Det går meget bedre nu end for et år siden. Vi er ikke i krise. Om en måned har vi vores regnskab klar og det viser et lille overskud, fortæller Claus Justsen, der i årene før corona havde godt styr på forretningen. 

Regnskabet for 2020 blev nemlig voldsomt corona-ramt, hvor især salget uden for Danmark gik i stå.

- Når man er en eksporterende virksomhed, så er man virkelig ramt af ikke at kunne komme ud i verden. Samtidig er de større virksomheder, vi handler med i udlandet, stoppet med at investere, fortalte Claus Justsen sidste år.

For år siden etablerede Justsen Energiteknik sit australske selskab Justsen Pacific. Det fik i løbet af 2019 virkelig luft under vingerne med flere ordrer på større kedelanlæg. Rent faktisk hentede Justsen Energiteknik 30 procent af sin omsætning i Australien i 2019.

Det fik corona dog sat en stopper for, men det ser dog lysere ud nu end længe.

- Vi har solgt rigtig mange anlæg i Australien og har netop leveret det første anlæg til New Zealand. Samtidig har vi fået en god ordre i centralemerika. Der er mange ting på gang, slutter Claus Justsen.

 

BREAKING
{{ article.headline }}
0.093