23948sdkhjf

Panik før lukketid: Kunderne skifter varmepumper, før håndværkerfradrag forsvinder

- Der er en slags panik før lukketid, det kan vi godt mærke.

Sådan siger Nynne Pihl Groth, kommunikationsmedarbejder hos 3Byggetilbud, der formidler tilbud på byggeopgaver mellem håndværksmester og kunde.

For da det blev officielt, at håndværkerfradraget bliver afskaffet 1. april, mærkede de straks en efterspørgsel på bestemte typer tilbud på opgaver.

- Da udmeldingen kom d. 6 december, at fradraget blev fjernet den 1. april 2022, oplevede vi en panik-igangsætning af fradragsberettigede renoveringer, siger Nynne Pihl Groth.

Varmepumper i top

 Det er især udskiftning af varmepumper, der ligger nummer et på listen over opgaver, der er efterspurgt at få tilbud på, og som samtidig er steget, siden det blev kendt, at håndværkerfradraget forsvinder. Tendensen viser sig også i deres statistik, hvor stigningen i den type opgaver, ifølge Nynne Pihl Groth, ikke er til at tage fejl af.

- Sammenligner vi opgavetal fra d. 6. december til 31. december 2021 med samme periode i 2019 - hvor corona ikke påvirkede markedet - havde vi en stigning i opgaver på 55 procent. Ser vi på tallene bag de populære fradragsberettigede opgaver – altså isolering, varmepumper og vinduer er der sket en stigning i efterspørgslen på hele 130 procent i samme periode. Det vidner om, at danskerne virkelig gerne vil bruge fradraget, når de energirenoverer eller klimasikrer boligen, siger hun.

Leveringstid kan spænde ben

Hvis kunderne skal nå at gøre brug af håndværkerfradraget, skal opgaven udføres inden 31. marts og betales inden 31. maj. Det kan godt begynde at blive problematisk at nå, mener Nynne Groth Pihl, når hun tager de henvendelser i betragtning, som de får hos 3Byggetilbud.

- Vores håndværkere melder om lange ventetider på især vinduer og varmepumper, som netop er fradragsberettigede renoveringer. Det betyder, at der eksempelvis kan gå op 10-12 uger før vinduet lander i håndværkerens varetægt – og så er vi pludselig meget tæt på fristen for håndværkerfradraget, siger hun.

Håndværkerfradraget bliver afskaffet pr. 1. april i år. Det vil fortsat være muligt at søge tilskud til energirenovering gennem Bygningspuljen, når den åbner for ansøgninger igen i første kvartal i år.

Du kan læse hele artiklen hos Energy Supplys søstermedie Licitationen.

Bemærk at det kræver abonnement

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14