23948sdkhjf

Danmark og Norge ændrer primærretning på elforbindelse

I 2019 opstod der flere fejl på landkabler på den danske del af en af de fire Skagerak-forbindelser. For at forhindre nye fejl og udkoblinger er der siden skruet ned for den samlede overførselskapacitet, og der kan ikke længere overføres lige meget i begge retninger.

Statnett og Energinet ændrer derfor på, hvor meget der kan importeres og eksporteres mellem Norge og Danmark via elforbindelserne over Skagerak.

Det oplyser Energinet på sin hjemmeside

Fra 28. januar 2022 vil der kunne eksporteres 1632 MW til Norge, mens der vil kunne importeres 1110 MW til Danmark. I dag er det modsat.

Energinet og Statnett vurderer løbende, hvilken retning der skal være primær retning - og dermed have størst kapacitet - og hvilken der skal være sekundær retning. Vurderingen sker ud fra samfundsøkonomiske beregninger. 

I og med at det tager to døgn at omstille forbindelserne og ændre primærretning – en periode hvor import- og eksportmulighederne begrænses væsentligt - skal ændringer give samfundsøkonomisk mening i et længere periode.

Siden 16. oktober 2020 har primærretningen været fra Norge mod Danmark. 

Den 26. januar kl. 6.00 begynder arbejdet med at omstille elforbindelserne og ændre primærretning til at gå fra Danmark mod Norge. Frem til 28. januar, hvor de nye primær- og sekundærretninger er i kraft, reduceres kapaciteten i begge retninger til 802 MW. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141