23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

330 meter nyt rækværk i P-hus ved Viborg Sygehus

DAV NORDIC har udskiftet 330 meter nedslidt rækværk i et P-hus ved Viborg Sygehus. Projektet krævede specialudstyr og tilpassede arbejdsgange, da P-huset fortsat var i brug.

Når sikkerheden skal opgraderes i en eksisterende konstruktion, handler opgaven ikke bare om at levere den rigtige løsning. Den skal også kunne tilpasses de faktiske forhold på stedet – og monteres, mens omgivelserne fortsat skal fungere.

Det var en vigtig del af opgaven, da DAV NORDIC udskiftede rækværket i et ældre P-hus ved Viborg Sygehus for Hospitalsenhed Region Midtjylland.

Her skulle 330 meter eksisterende stålkonstruktion fjernes og erstattes med et nyt og enklere rørrækværk. Arbejdet strakte sig over tre niveauer – og blev udført, mens P-huset fortsat var i brug.

Et gammelt rækværk havde gjort sit

Det eksisterende rækværk bestod af en kraftig stålkonstruktion, som efter mange års brug var blevet rusten og nedslidt. Dele af konstruktionen var begyndt at falde ned, og visuelt havde den også set bedre dage.

Der var derfor behov for en ny løsning.

DAV NORDICs opgave omfattede hele processen omkring udskiftningen: demontering og fjernelse af den eksisterende stålkonstruktion samt levering og montage af det nye rørrækværk.

I stedet for den gamle, tunge konstruktion blev der valgt et lettere og mere enkelt rørrækværk, som følger P-husets eksisterende konstruktion gennem de tre niveauer.

330 meter – men ikke ligefrem 330 meter ligeud

Et P-hus er ikke nødvendigvis det nemmeste sted at håndtere lange stålelementer, maskiner og montageudstyr.

Rækværket skulle monteres langs P-husets betonkonstruktion og følge ramper, sving og niveauskift. Samtidig betød den lave frihøjde og de smalle arbejdsarealer, at vores normale udstyr og lastbil ikke kunne komme rundt i bygningen.

Derfor blev der brugt en specialmaskine og trailer til at håndtere den gamle stålkonstruktion og transportere materialer og udstyr rundt på de tre niveauer.

Samtidig skulle arbejdet udføres, mens P-huset fortsat var i brug. Biler og brugere skulle kunne komme rundt, og særligt på ramperne var pladsen begrænset.

Det krævede en praktisk tilgang til både planlægning og montage, hvor arbejdet løbende blev tilpasset forholdene på stedet.

En enkel løsning kræver også det rigtige arbejde omkring den

Det færdige resultat er på mange måder enkelt: Et nyt rørrækværk, der erstatter den gamle og nedslidte stålkonstruktion og giver P-huset et lettere udtryk.

Men projektet viser også, at montage handler om mere end selve installationen. Det kræver den rigtige arbejdsmetode, det rette udstyr og evnen til at tilpasse løsningen til de eksisterende forhold.

I dag er den gamle stålkonstruktion erstattet af i alt 330 meter nyt rørrækværk fordelt på P-husets tre niveauer.

Fakta om projektet

Projekt: Udskiftning af rækværk i P-hus ved Viborg Sygehus

Kunde: Hospitalsenhed Region Midtjylland

Omfang: Ca. 330 meter rækværk fordelt på tre niveauer

DAV NORDICs opgave: Fjernelse af eksisterende stålkonstruktion samt levering og montage af nyt rørrækværk

Særlige forhold: Begrænset plads og frihøjde, specialudstyr til håndtering og transport samt montage i et P-hus, der fortsat var i brug

 

DAV NORDIC A/S
Tietgensvej 12
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK34991014
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.065|