23948sdkhjf

Peder Ø. Andreasen indtager sammen med Ateas CEO endnu en bestyrelse

Netselskabet N1, som ejer og driver elnettet i størstedelen af Jylland, har fra årsskiftet føjet  to kendte erhvervsprofiler til sin som første eksterne bestyrelsesmedlemmer. 

Den ene er tidligere CEO i Energinet Peder Ø. Andreasen. Den anden er CEO fra Atea Kathrine Forsberg. Sammen skal supplere den ejervalgte bestyrelse med nye kompetencer.

Bestyrelsen i N1 består af 6 ejervalgte medlemmer og formand Jesper Barslund, som også er COO i energi- og telekoncernen Norlys, der ejer netselskabet N1. 

- Norlys har de sidste to år haft eksterne bestyrelsesmedlemmer tilknyttet bestyrelserne i tre af virksomhedens forretningsdivisioner, og kombinationen af andelshavervalgte og eksterne bestyrelsesmedlemmer med særligt udvalgte kompetencer giver stor værdi i bestyrelsesarbejdet. Derfor glæder vi os også meget over at kunne byde Kathrine Forsberg og Peder Ø. Andreasen velkommen i N1’ bestyrelse, siger Jesper Barslund, bestyrelsesformand i N1 i en pressemeddelelse.

Kendte erhvervsprofiler

Kathrine Forsberg er CEO i IT-virksomheden Atea. I sit første år som topchef og midt under en global pandemi formåede hun at styre økonomien i en positiv retning. Hendes CV rummer mere end 20 års erfaring fra it-branchen, hvor hun har siddet i ledende stillinger hos flere af branchens største spillere. Kathrine Forsberg er også medlem af IT-branchens hovedbestyrelse, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse samt formand for regeringens klimapartnerskab for service, it og rådgivning.

Peder Ø. Andreasen er bestyrelsesformand i Energy Cluster Denmark. Han var i 13 år CEO i Energinet, indtil han i 2018 valgte at give stafetten videre som en del af et planlagt generationsskifte. I Energinet var han en af de drivende kræfter i at øge andelen af fluktuerende vindkraft i det danske energisystem og åbne det op mod verden. Før Energinet.dk havde Peder Ø. Andreasen en årrække i ledende stillinger i ATP og det daværende Tele Danmark.

- N1’s elnet udgør ca. 40% af Danmarks samlede areal, og den kommende elektrificering og grønne omstilling stiller nye og andre krav til det at drive et elnet. Vi har lagt stor vægt på at finde to profiler med tung erfaring inden for henholdsvis energiforsyning, IT og digitalisering, og vi kunne ikke ønske os et stærkere match. Jeg er slet ikke i tvivl om, at Kathrine og Peder vil medvirke til yderligere at løfte vores i forvejen meget velfungerende og professionelle bestyrelse, slutter Jesper Barslund.

Læs mere om: N1
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.351