Som del af finansloven for 2022 blev der 4. december indgået en delaftale mellem regeringen og SF, RV, V, EL, Alternativet og Kristendemokraterne der fik titlen: ”Investeringer i et fortsat grønnere Danmark.

Her forpligter partierne bag aftalen sig om at en udbygning af vedvarende energi. Der skrives at man er:

- ”enige om, at elektrificering af samfundet og udbygning af vedvarende energi er helt centralt for at nå de ambitiøse klimamål i 2030 og fuld klimaneutralitet senest i 2050.”

Det skrives videre at:

- ”For at styrke rammerne for udbygningen af vind og sol på land er aftaleparterne enige om, at regeringen som led et kommende energi- og forsyningsudspil i 1. halvår 2022 fremlægger et redskabskatalog, der kan styrke udbygningen af sol og vind på land i forhold til fremskriv-ningen. Klima-, energi- og forsyningsministeren samarbejder med KL om udvikling af redskabskataloget. ”

Vi hilser initiativer velkommen fra Dansk Solcelleforening, for der er masse er udfordringer at tage fat på, hvis de fine målsætninger skal blive til realitet. 

Der er potentiale for en tidobling af solceller for at nå det optimale energimiks i udbygningen af VE i 2030 sammenlignet med 2019.  Hvis det skal lykkedes, er det ikke nok, at der kun er fordelagtige vilkår for de store produktionsanlæg. Vi skal i den grad også have blik for, at vi udnytter, at solceller er en unik skalerbar teknologi, der kan indpasses i store MW anlæg og mindre anlæg på virksomheder, institutioner og boliger. Det vedvarende energivennepar - solceller og vindmøller - går ofte godt hånd i hånd, da produktionen fra solceller ofte er størst, når vindmøller producere mindst. Dette gælder også den anden vej rundt, som nævnt i artiklen i Politiken fra d. 27. august i år "Solceller kræver ny politik". 

Mange virksomheder vil gerne vil spille ind og bidrage til den grønne omstilling, og at det er mere end tomme ord, er der masser af eksempler på.

Detailkæden Rema1000 bygger f.eks. et nyt stort solcelleanlæg placeret på taget af bygninger på virksomhedens adresse i Horsens. Anlægget bliver 19.300 kvm. stort, og de bliver dermed delvist selvforsynende på Rema1000’s matrikel. Det samme gælder virksomheden B2B Auctions, som har investeret i et solcelleanlæg, der skal være med til at gøre virksomheden 100 pct. selvforsynende. Solcellerne er hos B2B Auctions også placeret på taget af den største af deres bygninger i Jyderup.

Sådanne solstrålehistorier ønsker vi naturligvis flere af i Danmark, da det er et stort skridt på vejen mod grøn omstilling. Det er meget vigtigt, at vi husker såvel små som store bidrag i kampen for den grønne omstilling. Derfor skal vi have strømlinet de regulatoriske barrierer, der ofte står i vejen for udbygnin-gen af små og mellemstore solcelleanlæg, da det ofte er her, at den lokale borger eller virksomhed kan være en aktiv del af omstillingen til vedvarende energi. 

Vi skal ganske vist passe på vores forsyningskapacitet i Danmark, men der bør absolut tages et kig på rådighedsbetalingens størrelse. En nedjustering af rådighedsbetalingen vil fungere som et incitament til at investere i solceller, idet man som solcelleejer ikke skal belastes af en ekstraregning for gerne at ville tage del i den grønne omstilling.  Man vil som solcelleejer dermed i mindre grad betale for transport af strøm, som ikke transporteres på nettet og i højere grad bare få lov at betale for netop strøm man bruger fra nettet. 

Samlet set er det er vigtigt at huske på, at alle regler, der forsinker opførslen af solcelleanlæg, koster KW-timer produceret på solcelleanlæg. Alle KW-timer, der ikke produceres af vedvarende energian-læg såsom solceller, risikerer vi produceres af forurenende fossil teknologi. Derfor haster det med at få forenklet og forbedret rammebetingelserne for solcelleanlæg i Danmark.  

Artiklen er en del af temaet Klumme.