23948sdkhjf

To-cifret millionboost til Seaborg og Hymes lagerløsning i afløbsrens

EUDP har netop uddelt 554 milllioner kroner til fremtidens energiteknologiske løsninger. 

Et af de projekter, der er løbet med et af de større beløb, er Seaborg Technologies' og nystiftede Hymes projekt Molten Salt Energy Storage, hvor strøm fra vind og sol lagres i afløbsrens. 

Rent faktisk har de hentet ikke mindre end 13,3 millioner kroner til projektet, hvor man nu vil teste teknologien i et storskalaanlæg i Esbjerg, hvor overskudsstrøm kan lagres i op til 14 dage i natriumhydroxid.

- Natriumhydroxid er et ekstremt ætsende salt i flydende form og har derfor i lang tid været afskrevet, når vi taler energilagring. Vi har fundet en løsning på problemet, som vi nu skal skalere op. Fordelen ved natriumhydroxid er, at det er ekstremt energitæt og meget billigt, da det er et biprodukt i forbindelse med klorproduktion. Vi forventer at kunne levere et storskalalager, der er 50 procent billigere end eksisterende løsninger, siger Ask Emil Løvschall-Jensen, medstifter af Seaborg og Hyme.

Det er Seaborg og det nystiftede søsterselskab Hyme, der skal fokusere på energilagring.

De øvrige partnere i projektet er Din Forsyning, Sulzer, Alfa Laval, SAN A/S, Kirt x Thomsen, Aalborg Universitet og Energy Cluster Denmark.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.594