Vestas kom ud af tredje kvartal med en omsætning på 5,68 mia. euro (42,4 mia. kr.). Det er 6 procent mere end i samme periode sidste år, og fremgangen skyldes ifølge selskabet vækst inden for havvind og service.
Også indtjeningen voksede. Resultatet af den primære drift før særlige poster landede på 483 mio. euro (3,6 mia. kr.), hvilket svarer til en overskudsgrad på 8,5 procent mod 7,8 procent i tredje kvartal 2025.