23948sdkhjf

Klumme: Gasnettet og elnettet er omtrent lige grønne – her er tallene for de sidste 12 måneder

De seneste 12 måneder har gasnettet og elnettet på skift haft den laveste CO2-intensitet, så der er aktuelt intet belæg for at sige, at den ene infrastruktur leverer mere grønt end den anden.

I debatten om den grønne omstilling regner en række debattører elnettet for grøn infrastruktur, mens gasnettet konsekvent bliver betegnet som fossil infrastruktur. Denne forskel er der dog intet sagligt belæg for, når man ser på CO2-intensiteten i den energi, der leveres til kunderne via de to netværk. 

CO2-intensiteten er den CO2-udledning, der følger af henholdsvis el- og gasforbrug i Danmark. En analyse af de seneste 12 måneders CO2-intensitet viser, at elnettet var mere grønt end gasnettet i seks måneder, mens gasnettet var mest grønt i de øvrige seks måneder. 

CO2-intensiteten i elnettet var lavest med 103 gram CO2 per kWh i november 2020 og højest med 215 gram per kWh i januar 2021. CO2-intensiteten i gasnettet lå generelt mere stabilt med det laveste niveau om sommeren på 104 gram CO2 per kWh i juli 2021 og toppede om vinteren med 180 gram per kWh i februar 2021. 

Infrastruktur er ikke grøn eller sort

Samlet set for alle 12 måneder var CO2-intensiteten i elnettet på 142 gram CO2 per kWh, mens gasnettet lå på 161 gram CO2 per kWh. Dermed var CO2-intensiteten kun 12 procent lavere i elnettet end i gasnettet, hvilket ikke kan begrunde, at det ene kaldes grønt og det andet fossilt. 

Beregningerne illustrerer med al tydelighed, at det er en misforståelse at betegne en infrastruktur som værende enten grøn eller sort, da det handler om, hvad man distribuerer via infrastrukturen, og at dette vil variere meget over tid.  

Forbrug og produktion giver variationer

For elnettets vedkommende påvirkes CO2-intensiteten både af forbruget, af vindforholdene, og om dækningen i de vindfattige perioder kommer fra tysk kulkraft eller norsk vandkraft, idet perioder med højt elforbrug og lidt vind kræver øget fossil elproduktion og dermed øget CO2-intensitet i elnettet, som det var tilfældet i januar 2021. I et fremtidigt grønt energisystem kan den fossile elproduktion blive erstattet af elproduktion baseret på biogas, der kan lagres i gasnettet og anvendes, når det er koldt, mørkt og vindstille. 

For gasnettets vedkommende er det sådan, at biogasproduktionen har været stabilt stigende, hvilket vil fortsætte de kommende år. Dermed er det primært høj- og lavpunkter i gasforbruget, der bestemmer CO2-intensiteten. Vi så derfor den laveste CO2-intensitet i gasnettet i juli, hvor et lavt varmebehov faldt sammen med industriferien – og dermed et lavt gasforbrug samtidig med at biogasanlæggene opretholdt deres produktion. 

Får vi nok grøn strøm?

I takt med at energiforsyningen elektricificeres, reduceres gasforbruget om vinteren, mens elektricificering i industrien giver en mere jævn reduktion hen over året. Samtidig med at gasforbruget reduceres, vil elforbruget stige. Gasforbruget ventes at falde fra nuværende 28 TWh om året til cirka 16,8 TWh i 2030, vel at mærke uden mere udfasning af gasfyrene end besluttet på nuværende tidspunkt. 

Men hvad kommer der til at ske med elproduktionen?

Aktuelt er der en stor debat om, at udbygningen af grøn elproduktion halter efter. Fagbladet Ingeniøren har ifølge en artikel den 12. november indsamlet prognoser fra både EA Energianalyse, Wind Denmark og Dansk Energi, og resultaterne viser, at den grønne omstilling af elsystemet er under pres. Inklusive biomassefyrede kraftværker når Danmark ifølge EA Energianalyse en grøn elproduktion på 53 TWh i 2030. 70-procentsmålet forudsætter et elforbrug på 68,2 TWh, så der kommer til at mangle 15,2 TWh ifølge EA. Wind Denmark vurderer, at der mangler 13,1 TWh og Dansk Energi 7 TWh i 2030 for at nå 70-procentsmålet. En power-to-x produktion vil forøge behovet for grøn strøm yderligere.

Problemet kan løses med import af strøm, men aktørerne peger i Ingeniøren på, at det vil medføre en øget fossil elproduktion i vores nabolande. Det vil ikke gå ud over 70-procentsmålet at Danmark importerer tysk el baseret på kulkraft, men virksomhederne vil ikke kunne dokumentere, at de bruger grøn strøm, hvilket risikerer at underminere deres opbakning til den grønne omstilling.

Gasforsyning kan være helt grøn i 2030

På denne baggrund bliver det spændende at se, om udbygningen med sol og vind kan følge med elektricificeringen, eller om det ender med, at gasforsyningen er mere grøn end elforsyningen i 2030. 

Vores beregninger på grundlag af Energistyrelsens aktuelle prognose for biogasproduktionen viser, at gasnettet i 2030 kommer ned på en CO2-intensitet på 25 gram CO2 per kWh. 

Den forventede biogasproduktion er på cirka 15 TWh i 2030. Dermed vil en beskeden vækst i biogasproduktionen på 2,8 TWh kunne sikre, at CO2-intensiteten i gasnettet rammer et nul i 2030. Med et samlet biogaspotentiale på 25 TWh fra husdyrgødning, affald og halm er der således rigelige bæredygtige ressourcer til en 100 procent grøn gasforsyning om 10 år.

Hertil kommer at biogasanlæggene – hvis deres CO2 fangst kombineres med brint fra vindkraft – vil kunne levere yderligere 2 TWh elektrometan fra 2030.

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109