23948sdkhjf

Danmark lancerer verdens første globale alliance for at sætte en stopper for olie og gas

Med Danmark og Costa Rica i spidsen præsenterer en række nationale og subnationale regeringer i dag på klimatopmødet COP26 i Glasgow the Beyond Oil & Gas Alliance (BOGA), der vil arbejde for at udfase deres olie- og gasproduktion.

Danmarks arbejde med at samle alliancen udspringer af Nordsøaftalen fra sidste år, der betyder, at vi stopper indvinding af olie og gas i 2050 og aflyser alle fremtidige udbudsrunder.

De ni nye medlemmer af BOGA er Frankrig, Irland, Sverige, Wales, Grønland, Quebec, New Zealand, Portugal og Californien.

- Videnskaben har gjort det klart, at olie og gas ikke har en plads i fremtidens grønne verden. Sammen med Costa Rica lancerer vi derfor nu en alliance af progressive regeringer, der vil følge vores eksempel og sætte en slutdato for deres olie- og gasproduktion. Det skal være begyndelsen på enden for olie og gas. Det her er startskuddet, og vi vil kæmpe hårdt for at få endnu flere medlemmer. Det er afgørende for, at verden kan holde Parisaftalens mål inden for rækkevidde, siger klimaminister Dan Jørgensen.

Fokus på at reducere udbuddet og få flere medlemmer

Mens andre initiativer adresserer efterspørgslen efter fossile brændsler, fokuserer BOGA på at reducere udbuddet af olie og gas.

Medlemmerne har alle tilsluttet sig BOGA-erklæringen. Kernemedlemmerne forpligter sig til at støtte en tilpasning af olie- og gasproduktionen på linje med Parisaftalens mål. Det vil blive fulgt op af konkret handling, hvor kernemedlemmer forpligter sig til at sige stop for nye licens- eller udbudsrunder og til at fastsætte en dato for afslutning af deres olie- og gasproduktion.

Fremover vil BOGA-medlemmerne arbejde på at udvide alliancen og mobilisere andre lande og regeringer til at forpligte sig til at udstikke en vej væk fra olie- og gasproduktion.

(Forsidefoto: Colourbox)

Læs mere om: boga
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142