23948sdkhjf

Forsyningsdirektør tager politianmeldelse med sindsro

Direktør for Aalborg Forsyning Søren Gais Kjeldsen er af Jakob Nørgaard og Rikke Gaardboe, der står bag podcasten Aktindsigterne, blevet politianmeldt. 

Anmeldelsen falder på baggrund af Søren Gais Kjeldsens ophold på Helenekilde Badehotel tilbage i februar 2017.

Søren Gais Kjeldsen var i følge BT på bestyrelsesuddannelse hos Dong. Det fremgår dog af Jakob Nørgaards undersøgelser, at der er bestilt et værelse til to personer, og at overnatningen kostede 2.126 kroner.

Regningen for overnatningen er blevet betalt med et kreditkort tilhørende Aalborg Vand Holding A/S.

Kort efter at Jakob Nørgaard og Rikke Gaardboe i august søgte aktindsigt i sagen, blev Søren Gais Kjeldsen af Aalborg Vand Holding bedt om at betale 900 kroner tilbage. 

Nu har Jakob Nørgaard altså meldt Søren Gais Kjeldsen til politiet for at anvende kommunens kort i privat øjemed. 

Sindro og en menneskelig fejl

Hovedpersonen selv tager politianmeldelsen med ophøjet ro.

- Jeg er ikke selv vidende om, at jeg skulle være anmeldt til politiet. Men hvis det er rigtigt, imødeser jeg det med sindsro, da der er tale om en enkeltstående fejl, som er blevet rettet, da jeg blev gjort opmærksom på den, skriver han i en kommentar til Energy Supply.

At der er gået mere end fire år fra at pengene blev brugt til at han fik dem betalt tilbage, forklarer han således:

- Jeg havde skrevet på hotelbilagets bagside, at der var delvis egenbetaling for hoteludgiften. Egenbetalingen er dog ved en fejl ikke blevet faktureret til mig, fordi administrationen overså noten. Det burde jeg have været opmærksom på, men desværre blev fejlen først opdaget, da bilagsmaterialet blev gennemgået i forbindelse med aktindsigten i efteråret 2021. Der er tale om en menneskelig fejl, som uheldigvis heller ikke er blevet opdaget i vores interne stikprøvekontroller eller af vores revisor. Så snart vi blev opmærksomme på fejlen, blev beløbet betalt tilbage.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078