23948sdkhjf

Nyslåede aktører i varmepumpesektoren går sammen om ordre i Sdr. Felding

Fenagy A/S skal levere varmepumpen og Krebs A/S skal stå for installationen.

Sammen har de to aktører budt ind til den største investering i Sdr. Felding Varmeværks historie, hvor varmepumpen på 3,3 MW luft til vand blot udgør en del.

Projektet hos det vestjyske fjernvarmeværk omfatter også installationen af en 10 MW elkedel, et nyt stort energilager i form af en akkumuleringstank samt en ny bygning.

Størst er kodeordet

Hos Fenagy er ordren også lidt af en sansation.

På Linkedin skriver Fenagy da også:

- Det har været en god uge og dette må uden tvivl være fredagens største nyhed.

Og størst er netop kodeordet i den her sammenhæng. Opgaven er Sdr. Felding Varmeværks største investering – og det er samtidig Fenagys største enkeltstående ordre siden opstarten i sommeren 2020.

Samlet set har varmepumpen en kapacitet på 3,3 MW – i praksis består den af to af Fenagys største varmepumper H1800-AW, der hver giver en effekt på 1,65 MW ved 0° C.

- Varmepumpens størrelse gør, at den næsten kan dække spidslasten på værket hvilket er lidt unikt. Varmepumpen har en relativ stor varmeeffekt, sammenlignet med de fleste andre varmepumper, fortæller Ebbe Nørgaard hos Fenagy.

Krebs er med

I forbindelse med ordren har Fenagy slået sig sammen med Krebs A/S, der med Morten Krebs i spidsen, skal stå for at installere varmepumpen.

Og som Fenagy er Krebs en forholdsvis ny spiller på varmepumpemarkedet. Virksomheden blev etableret i foråret 2020 – mens Fenagy så dagens lys i sommeren 2020.

Og det er hverken første eller sidste gang, at de to virksomheder går sammen om opgaverne.

- Vi gik sammen om den her specifikke ordre fordi det gav mening. Vi har tidligere arbejdet sammen om tilbud og ordrer og vil helt sikkert gør de det igen, siger Morten Krebs.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094