23948sdkhjf

Et simpelt snuptag kan hjælpe Danmark gennem energikrisen

En enkel afgifts-manøvre kan på én og samme tid holde hånden under fjernvarmepriserne og styrke det danske elmarked. Det kan hjælpe Danmark godt igennem den aktuelle energikrise, hvor stigende priser truer.

Sådan lyder det fra Dansk Fjernvarme og politisk chef selvsamme sted Rune Moesgaard. 

Det handler om det danske afgiftssystem og den såkaldte 'e-formel'

Afgiftssystemet kan få stor betydning i den aktuelle energikrise, hvor store prisstigninger på el og varme truer mange danskeres økonomi.

Det er her e-formlen kommer ind i billedet. Den styrer hvordan afgifterne på brændslet - den aktuelt dyrere og dyrere gas - fordeles mellem produktion af fjernvarme og produktionen af el, når der sker samproduktion af de to produkter. 

Den del af omkostningerne, der allokeres til elproduktionen er afgiftsfri mens den del der allokeres til varmeproduktion pålægges varmeafgift. Fordelingen er fastsat rent administrativt af Skat.

 - Hvis vi ændrer fordelingen, så større andel af omkostningerne lægges på elproduktion vil det give en lavere afgiftsbetaling til varmeproduktionen. Det betyder at prisen for varmekunderne kan sænkes i størrelsesordenen 1.500 – 2.000 kroner om måneden, lyder vurderingen fra politisk chef i Dansk Fjernvarme Rune Moesgaard.

Incitament til elproduktion

Rune Moesgaard fortæller, at manøvren også vil give et større incitament til at producere el, hvilket er godt i den aktuelle situation, da det vil øge udbuddet af el og dermed sænke prisen på el, som pt. er meget høj.

 - Dermed er der mulighed for en klassisk to-fluer-med-et-smæk manøvre, der måske nok ikke på helt egen hånd får danskerne helt omkostningsfrit gennem energikrisen – men som i hvert trækker markant i den rigtige retning, siger Rune Moesgaard.

Manøvren vil medføre et afgiftsmæssigt provenuetab – men i den aktuelle situation vil det efter Dansk Fjernvarmes opfattelse være en både simpel og effektiv vej til at hjælpe nationen bedst igennem energikrisen. 

Kommenter artiklen (3)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109