23948sdkhjf

Nyt om navne: Amerikanske ejere sletter en del af Babcock & Wilcox Vølund

Den danske Esbjergkoncern Babcock & Wilcox Vølund bliver nu et navn fattigere. 

Ifølge CVR-registeret har koncernens amerikanske ejere slettet Vølund, således at koncernen fremover kun hedder Babcock & Wilcox. 

På virksomhedens hjemmeside blev Vølund-navnet dog slettet for noget tid siden. Det skete i forsøget på at re-brande virksomheden, hvor ræsonnementet fra de amerikanske ejere har været, at Vølund ikke var specielt mundret i den engelsktalende verden. 

Det skriver JydskeVestkysten.

Amerikanske Babcock & Wilcox overtog i 2000 samtlige Vølund-aktiviteter fra italienske Ansaldo. 

I mange år herefter var Babcock & Wilcox en succes. Indtil man ikke var det mere.

I løbet af de sidste mange år har koncernen været ramt af problemer, der har medført massefyringer, nedjusteringer, udskiftninger på direktørposten og underskud i milliardklassen. 

De amerikanske ejere har dog i den forbindelse holdt hånden under Esbjergkoncernen. Det fortsætter man med – dog uden navnet Vølund.

Navnet Babcock & Wilcox Vølund fortsætter dog som binavn. Ligesom navnet Vølund fortsat vil blive anvendt i forbindelse med markedsføring af koncernens produkter. 

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109