23948sdkhjf

50.000 m2 til biobrændsel

Planer om nyt multibiobrændselsanlæg til 100 mio. kr. får Hjørring Varmeforsyning til at investere i jordarealer på 50.000 kvadratmeter jord.
Hjørring Varmeforsyning har købt et areal på 36.000 kvadratmeter, og forsyningen er på vej til at købe yderligere 14.000 kvadratmeter jord for at skaffe lagerplads til et nyt multibiobrændselsanlæg, det skriver Nordjyske.dk.

Selve anlægget kommer ”kun” til at være på 3000 kvadratmeter, men biobrændsel til anlægget i form af fx træflis, trærødder og træstammer til neddeling kræver rigtig meget lagerplads, derfor investerer varmeforsyningen i de store jordarealer.

Bestyrelsen for Hjørring Varmeforsyning har lige nu multibiobrændselsanlægget ude i projekterings- og udbudsfasen. Men det er planen at byggeriet skal i gang i september 2012, og at anlægget skal kunne tages i brug i oktober 2013, skriver Nordjyske.dk.

Genoptager geotermiske planer
Tilbage i 2010 og 2011 barslede Hjørring Varmeforsyning med planer om et geotermisk anlæg. Men de planer blev i januar 2011 sat på standby, fordi ledelsen i Hjørring Varmeforsyning fandt projektet for risikabelt – selvom vurderingen for at få udbytte af indsatsen dengang lød på 90 procent chance.

Nu ser det i midlertidig ud til at varmeforsyningen igen har fundet planerne frem. I hvert fald skriver Nordjyske.dk, at nye seismiske målinger af undergrunden til 10 millioner kroner med større sikkerhed skal fastslå det geotermiske potentiale. De målinger skal fortages efter sommerferien.

Med de nye jordkøb har Hjørring Varmeforsyning nu også sikret sig det nødvendige areal til at etablere et eventuelt geotermisk anlæg.

Læs også: Geotermi på standby i Hjørring
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.136