23948sdkhjf

Kamstrup leverer 9.000 varmemålere til Hjørring Forsyning

Hjørring Varmeforsyning har investeret i 9.000 nye fjernaflæste varmemålere fra Kamstrup. Installeringen af målerne påbegyndes efter nytår og løber frem til 2017.
2014 har i den grad stået i investeringens tegn hos Hjørring Varmeforsyning. Først med idriftsættelsen af det store biomasseanlæg i starten af året. Og senest med beslutningen om at udskifte 9.000 varmemålere over de kommende to år og overgå til fjernaflæsning, så årsaflæsningen fremover kommer til at foregå automatisk.

- Fordelene ved et fjernaflæsningssystem overstiger langt prisen på, hvad det koster. Selv med en forsigtig beregning opererer vi med en tilbagebetalingstid på cirka tre år. Det er derfor meget attraktivt for os, siger direktør Per Sørensen fra Hjørring Varmeforsyning.

Det er Kamstrup, der er valgt som leverandør på projektet, og her skal man ikke blot stå for at levere målerne og opsætte kommunikationssystemet. Virksomheden får også ansvaret for hele udrulningsprocessen og installeringen hos den enkelte forbruger.

Og med investeringen i den nye målerpark kan Hjørring Varmeforsyning se frem til at få endnu grønnere drift end tidligere. Investeringen er nemlig i høj grad drevet frem af forsyningsselskabets målsætning om at være så energieffektiv som overhovedet mulig.

- Med det nye fjernaflæsningssystem får forsyningsselskabet en endnu bedre energioptimering, hvilket er et lovkrav til alle forsyningsvirksomheder og i sidste ende også kommer miljøet, bundlinjen og forbrugerne til gavn, udtaler Søren Hebsgaard Knudsen, salgsingeniør hos Kamstrup.

Installeringen af de nye målere påbegyndes kort inde i det nye år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096