23948sdkhjf

Corona kom i vejen: Offshore-selskab konkurs

Virksomheden Safe Solution, der er et vikarbureau inden for offshore, marine, olie og gas, industri samt byggebranchen, er taget under konkursbehandling af Skifteretten i Hjørring.

Det skriver Nordjyske. 

Det er især corona, der har stukket en kæp i hjulet for virksomheden.

- Safe Solution havde stort set alle aktiviteter i udlandet, og da grænserne lukkede som følge af corona, har vi ikke kunnet fortsætte, siger Christian Duurhuus, stifter af Safe Solution.

Safe Solution blev oprettet i marts 2017, og det seneste regnskab - fra 2019 - viser et overskud efter skat på 838.000 kroner, ligesom der var overskud i de foregående år. Egenkapitalen var på 960.000.

Men det var altså ikke nok til at modstå nedlukningen.

Virksomheden havde i 2019 en bruttofortjeneste på 17,1 millioner kroner og i gennemsnit 18 fuldtidsansatte.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kurator i konkursboet, da han holder ferie, og Chris Durhuus ønsker ikke at oplyse, hvem der har indgivet konkursbegæringen.

- Vi er videre i et andet regi, siger han, men ønsker ikke at uddybe det.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14