Reguleringen af de danske varmeforsyningsselskaber bygger på et grundlæggede hvile-i-sig-selv princip. Princippet er baseret på, at selskaberne kun må indregne nødvendige udgifter i prisen for levering af den faktiske varme hos deres kunder.

- Forbrugerne risikerer dog alligevel at betale for mere end selve varmeleveringen, viser en ny analyse, som Forsyningstilsynet offentliggør i dag.

- Vi har identificeret en uhensigtsmæssig forskydning mellem det tidspunkt, selskaberne har en reel udgift til varmeforsyning, og det tidspunkt kunderne bliver opkrævet herfor. Det reducerer sikkerheden for, at forbrugerne kun betaler for den varme, som de rent faktisk får leveret, siger Forsyningstilsynets direktør Carsten Smidt.

I analysen undersøges fjernvarmeselskabernes mulighed for at foretage henlæggelser til fremtidige investeringer, op- og nedjustere deres afskrivninger, samt afvikle over og underdækninger.

- Brugen af henlæggelser og afskrivningsjusteringer er uhensigtsmæssig set fra et forbrugerperspektiv, da det fører til en omfordeling mellem forbrugere over tid, skriver Forsyningstilsynet i en pressemeddelelse. 

Tre anbefalinger

Forsyningstilsynet anbefaler på den baggrund nogle konkrete præciseringer i reglerne for fjernvarmevirksomhedernes henlæggelser og afskrivninger. Holdningen er at reguleringen af fjernvarmesektoren bør opfylde samtidighedsprincippet. 

Forsyningstilsynet anbefaler på baggrund af analysen derfor følgende:

• Muligheden for at henlægge til fremtidige investeringer reduceres eller afskaffes.
• Sammenhængen mellem afskrivninger og aktivernes levetid tydeliggøres, og muligheden for at op- og nedjustere afskrivninger reduceres eller afskaffes.
• Reguleringen kan i særlige tilfælde fravige samtidighedsprincippet. Her bør der tages eksplicit stilling til, hvorvidt fordelene ved afvigelsen opvejer ulemperne ved den manglende samtidighed.

Forsidefoto: Colourbox