23948sdkhjf

- Moderniser gæsteprincippet med fælles aftale

Det gæsteprincip, der styrer vilkårene for tekniske anlæg på jord, der er ejet af kommuner, bør moderniseres og ensrettes for at fremme den grønne omstilling.

Med jævne mellemrum har danske forsyningsselskaber brug for at placere tekniske anlæg på et stykke jord, der er ejet af en kommune. Det skal de for at forsyne kommunens borgere med strøm, internetadgang, vand – og alt det andet, der skal til i et moderne grønt samfund.

Men desværre er reglerne, hvis anlæggene skal flyttes, uhensigtsmæssige. Derfor går beslutningsprocessen ofte i hårdknude, og gode tiltag til gavn for borgere og for den grønne omstilling bremses.

Sådan er det sket for Viggo – et taxiselskab, hvis vognpark udelukkende kører på el. Berlingske fortalte torsdag om, hvordan Viggo har købt lynladere til opstilling i Københavns Kommune, hvordan selskabet fik en forhåndsgodkendelse, men så alligevel er blevet bremset på grund af det såkaldte ”gæsteprincip”, hvor kommunen på et hvilket som helst tidspunkt kan hjemkalde sin grund under et forsyningsanlæg og kræve, at det opstillede anlæg pilles ned for forsyningsselskabets og dermed forbrugernes regning. Det er selvfølgelig helt rimeligt, at forsyningsselskabet selv betaler, hvis det selv beslutter, at anlægget skal flyttes. Men ikke den anden vej rundt.

Problemstillingen er ikke ny. Og eksemplerne hober sig op i takt med at eksempelvis elbilerne vinder frem. Derfor ønsker Dansk Energi en modernisering af ”gæsteprincippet”, så der kan aftales ensartede og rimelige regler på tværs af de danske kommuner. Vi skal sikre, at den grønne omstilling ikke slår bak, som det er sket i Københavns Kommune, og at borgere nemt og bekvemt forsynes med el, vand, varme, og hurtig internetadgang, uanset hvor de bor.

En lignende aftale findes mellem Landbrug & Fødevarer og Dansk Energi, og den kan man jo bruge som inspiration.

Vi indgår gerne i dialog med Kommuners Landsforening og staten om regler, der ikke står i vejen for den grønne omstilling af vores samfund.  

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105