Første afgørelse er faldet i en årelang strid mellem de engelske og danske myndigheder om beskatning af Ørsteds havvindmøller i engelsk territorium.
Afgørelsen falder til Ørsteds fordel.
Havvindparkerne har "et reelt juridisk og økonomisk formål" og skal derfor beskattes i det land, hvor de er placeret, har et rådgivende udvalg nedsat under EU-voldgiftskonventionen konkluderet, oplyser Ørsted i en pressemeddelelse.