Den danske kapitalforvalter Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) udvider sine aktiviteter med energihandel.
Det skriver Finans på baggrund af oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).
Her fremgår det, at CIP gennem datterselskabet CIP Affiliated Managers har stiftet selskabet Decipher ApS, der skal beskæftige sig med handel med energi – som udgangspunkt elektricitet på de europæiske energimarkeder.