Den grønne gas fylder mere og mere i vores gasforbrug, og i 2030 vil 70 pct. af den gas, vi bruger, være grøn. Når mængden af grøn gas vokser, skal kravene til, hvordan gassen produceres, samtidig strammes.

Men anvendelsen af energiafgrøder som eksempelvis majs, roer og korn har negativ betydning for biogasproduktionens miljø- og klimaftryk.

Derfor er regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet blevet enige om markant at sænke loftet for, hvor stor en andel energiafgrøder der må anvendes til produktionen af biogas inden 2030.

- Det er afgørende for vores klimamål, at vi kommer væk fra den fossile gas og over til CO2-neutral biogas. Her er vi heldigvis rigtig godt på vej mod et gasforbrug, som i 2030 vil bestå af 70 procent grøn gas. Den gas skal selvfølgelig være så grøn som muligt, og vi ved, at der kan være udfordringer for klimaet, når for eksempel majs og korn ender i produktionen af biogassen og ikke på spisebordet eller som foder. Derfor strammer vi nu reglerne, siger klimaminister Dan Jørgensen.

Baggrunden for begrænsningen af energiafgrødeforbruget til biogas er, at anvendelsen forringer biogassens samlede miljø- og klimaaftryk. Ifølge Energiafgrødeanalysen, foretaget af SDU og SEGES, kan udledningerne i værste fald være på niveau med fossil naturgas.

Belaster miljøet

Majs er den afgrøde i vores biogasproduktion, der belaster miljøet og klimaet mest, skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

Det er den til dels, fordi majs udleder kvælstof i vandmiljøet, og dels fordi biogas produceret på majs i værste fald kan have et klimaaftryk svarende til fossil naturgas. Derfor er partierne blevet enige om, at majs helt skal udfases inden 2025.

- Nu sikrer vi en grøn og bæredygtig produktion af biogas. Vi skal stille krav til vores biogas på samme måde som vi stiller krav til andre dele af vores energiforsyning. Derfor udfaser vi brugen af majs, som vi ved belaster både klima og miljø. På den måde sikrer vi, at vi lever op til vores forpligtelser og konstant bevæger os mod at blive en klimaneutral nation, som andre lande kan søge inspiration hos, siger klimaminister Dan Jørgensen.

Allerede fra næste år skal der ske en gradvis stramning af energiafgrødegrænsen fra 12 pct. til 8 pct. i 2022. I 2023 reduceres energiafgrødegrænsen yderligere til 6 pct. og ender foreløbig på 4 pct. i 2024.

- Der forventes ikke at være væsentlige omkostninger forbundet med de nye, strammere krav, da den gradvise indfasning af de strammere regler giver anlæggene tid til at omstille sig, skriver ministeriet i pressemeddelesen.

Årsagen er at det vurderes at anlæggene har gode muligheder for helt at erstatte energiafgrøder med alternative biomasser som f.eks. gylle, halm og organisk affald uden at det medfører en reduktion i deres samlede biogasproduktion.

Bundfradrag

Aftaleparterne er desuden enige om at indføre et bundfradrag, der især skal holde hånden under de mindre biogasanlæg og give dem en tilstrækkelig omstillingsperiode.

Det betyder konkret, at alle biogasanlæg i 2022 fortsat må anvende 12 pct. energiafgrøder af de første 65.000 tons biomasse. Producerer anlægget mere, træder den nye energiafgrødegrænse i kraft.

Bundfradraget sænkes gradvist frem mod 2025.