23948sdkhjf

Ewii-direktør: Brint er ikke det eneste X i den grønne omstilling

Hvis forsyningsselskabet kunne få lov til at regulere varmen i Fru Hansens stue med en grad eller to, så̊ kunne fjernvarmenettet blive det største X i sektorkoblingen.

 I en verden af management-dansk, hvor fejl er ’læringsmuligheder’ og problemer kaldes for ’udfordringer’, er Ewii-koncernens administrerende direktør, Lars Bonderup Bjørn, et frisk pust.

Når det handler om forsyningsselskabernes rolle i og bidrag til den grønne omstilling af Danmark, så̊ har Ewii og Lars Bonderup Bjørn to ’meget konkrete hovedpiner’:

- Tykkelsen af kabler til den øgede mængde elektricitet, der skal distribueres, er den ene fysiske begrænsninger for en grøn omstilling. Den fulde integration af fluktuerende energi er den anden, siger Lars Bonderup Bjørn i en artikel på Energy Cluster Denmarks hjemmeside.

Hovedpine kan lette, men det kræver en større, grundig dialog om fremtidens energiinfrastruktur end den, vi har i øjeblikket, hvis det skal ske.

- Vi har ambitionen om en grøn omstilling, og vi har evnen til at producere den vedvarende energi, der skal til for at lykkes. Men vi mangler en dialog om, hvad der skal til af infrastruktur for at nå̊ i mål, siger Lars Bonderup Bjørn:

- Omstillingen kræver planlægning. Det tager altså̊ stadigvæk 10-15 år at udrulle den infrastruktur, der skal til, siger han.

Fjernvarme som batteri

Beslutningskraft og planlægning kan løse en del af den grønne omstilling – nytænkning og innovation i kendte sektorer kan også̊. Ikke mindst, når det handler om at få flere fluktuerende energikilder og et variabelt strømforbrug til at fungere lige så̊ forsyningssikkert og lydefrit, som det gør i dag – uden at have et bjerg af kul og et kraftværk i baghånden:

- Fluktuationen i energiproduktion og forbrug skal håndteres, og det kræver, at vi får greb om lagring og Power to X, siger Lars Bonderup Bjørn:

- Aktuelt er der meget stort fokus på brint og i Ewii ser vi også̊ brint som en af nøglerne til fremtidens energisystem. Men brint er ikke det eneste X, vurderer Lars Bonderup Bjørn.

Man kan eksempelvis trække gas ud af spildevand og bruge det til strømproduktion, og man kan gentænke fjernvarmesystemet, nævner han:

- Fjernvarmesystemet rummer et kolossalt potentiale som lager. Hvis landets 2.500 fjernvarmeselskaber havde én fælles termostat, og temperaturen kunne styres fra centralt hold, kunne vi løse en stor del af lagringsudfordringen i den grønne omstilling, siger Lars Bonderup Bjørn.

Verden passer ikke

Ideen er at skrue lidt op hos fru Hansen fra 21 grader C til 22, når der er meget vindenergi at bruge af, og tilsvarende skrue lidt ned, når der mangel påenergi. Varmen, der hentes, kan omdannes til strøm.

- I dag lukker vi ned for vindmøller og solcelleanlæg, fordi vi ikke kan tage strømmen. Kunne vi bruge fjernvarmen som lager, ville vi kunne anvende energiproduktionen i en anden sektor og samtidig få et lager, siger Lars Bonderup Bjørn.

Det vil kræve en omfattende digitalisering og et par kloge algoritmer, at nå dertil – ligesom der nok vil være et par regulatoriske barrierer, før Lars Bonderup Bjørn bestemmer fru Hansens stuetemperatur. Men potentialet gør, at det er værd at overveje:

- I dag svinger fru Hansens stuetemperatur jo også̊ – eneste forskel vil være, at vi styrer det fra centralt hold, siger Lars Bonderup Bjørn:

- Det er en interessant debat at tage, og det er en svær demokratiseringsøvelse at forholde sig til. Vores verden ikke er indrettet til de udfordringer, vi står med. Derfor må man tænke anderledes, siger Lars Bonderup Bjørn.

Læs mere om: Ewii
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157