23948sdkhjf

Ewii køber Bornholms elnet

Bornholms Energi og Forsyning (BEOF) og EWII er i dag nået til enighed om salget af El-Net Øst. For 657 millioner kroner får EWII 18 medarbejdere, 2450 kilometer elnet og godt 29.000 elmålere. 

Det fortæller parterne i en pressemeddelelse.

- Det er på mange måder en særlig dag, fordi vi efter en lang og intensiv proces har underskrevet en aftale om salg af El-Net Øst. Der er tale om en kompleks proces, hvor mange forhold har været drøftet med de forskellige potentielle købere, der har udvist interesse, fortæller Lars Goldschmidt, som er bestyrelsesformand i BEOF.

- Der har helt til det sidste været flere bydere, og vi meget tilfredse med at have fået en aftale i stand, der betyder, at vi får en tilfredsstillende pris for El-Net Øst, hvilket for mig viser, at det var det rigtige tidspunkt at sælge El-Net Øst på. Prisen viser også, at selskabet er mere værd for en køber, der kan udvikle elnettet, end for os der kun kan drive det videre med meget begrænsede investeringsmuligheder, udtaler Lars Goldschmidt.

El-Net Øst vil, forudsat Energistyrelsens godkendelse af handlen, fortsætte som et selvstændigt datterselskab i EWII-koncernen, men med egen bestyrelse.

- Som en del af forhandlingerne, er det aftalt, at der på Bornholm skal vælges to lokale forbrugerrepræsentanter til bestyrelsen for El-Net Øst, således at der sikres en demokratisk medindflydelse på udviklingen af det bornholmske elnet - også i fremtiden. Det har været et centralt element for BEOFs bestyrelse, at netop den lokale indflydelse også fremadrettet er til stede, siger Lars Goldschmidt.

EWIIs direktør, Lars Bonderup Bjørn udtrykker også tilfredshed med handlen.

- Vi glæder os over, at vi fremover skal drive elnettet på Bornholm, og vi ser frem til at være med til at udvikle og fremtidssikre det bornholmske elnet yderligere. EWII er en energikoncern med 460 medarbejdere, med hovedsæde i Kolding, hvor vi driver varme, vand, el og fibernet, og vi kender BEOF som en seriøs og dygtig samarbejdspartner igennem vores arbejde i den fælles indkøbsorganisation, SERVIA, fortæller Lars Bonderup Bjørn.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.063