23948sdkhjf

60 millioner frem og 13 milliarder tilbage: Energihandelshus brager frem på bundlinjen

Energihandelsvirksomheden Centrica Energy Trading med base i Aalborg  har i regnskabsåret 2020 landet et rekordoverskud før skat på 317 millioner kroner. Det er en vækst på 23 procent i forhold til året før.

Dog oplever energihandelshuset en tilbagegang i omsætningen på 17 procent. Fra 77,8 milliarder kroner til 64 milliarder i 2020.

Nedgangen på omsætningen til 64 milliarder kroner skyldes overvejende Covid-19 pandemien, der forårsagede relativt lavere energipriser end ventet.

Bag det finansielle resultat ligger en ny ambitiøs strategi med fokus på vedvarende energi, udvidelse til nye markeder, ny teknologi og algoritmer samt den nye ledelses visioner for fremtiden. 

- Jeg er meget stolt af vores resultater for 2020. De demonstrerer det tårnhøje talentniveau som vi har i organisationen, og underbygger vigtigheden af den skalerbare og data-drevne handelsplatform vi har udviklet hos Centrica Energy Trading. Vi eksekverer på en tydelig og ambitiøs strategi, hvor vedvarende energi er i fokus, og vi vil fortsætte med at investere i vores medarbejdertalenter, data-platforme og algoritmebaserede handelsplatforme. Centrica-gruppens stærke finansielle balance og klare fokus på nulemissions dagsordenen er kerneelementer i vores fortsatte vækst, siger Mandeep Bamal, Direktør for Trading, Analytics og Algorithms ved Centrica Energy Trading A/S.

I dag udgør Centrica Energy Tradings samlede portefølje mere end 14GW, hvoraf over 85 pct. består af vedvarende energi. Ifølge WindEurope.org forvalter Centrica Energy Trading godt 20 pct. af Europas ’Corporate Power Purchase Agreements’.

Centrica Energy Trading forventer, at væksten fortsætter i regnskabsåret 2021 med yderligere udbygning af teknologier og talenter.

Centrica Energy Trading A/S
mio. kr. 2020 2019
Nettoomsætning 64.889,5 77.826,1
Ebitda 260,5 197,2
Ebit 230,3 168,2
Resultat før skat 317,1 257,2
Årets resultat 258,1 214,4
Egenkapital 1.333,7 1.081,2
Antal ansatte 315 334
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2020
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14