23948sdkhjf

De skal undersøge havbunden under energiøen i Nordsøen

Havbunden under den kommende energiø i Nordsøen skal undersøges og kortlægges grundigt, før arbejdet med at bygge selve øen og de store havvindmølleparker rundt om øen kan gå i gang. Energinet har netop tildelt opgaven til to erfarne havundersøgelses-virksomheder, som forventes at stævne ud med deres skibe i Nordsøen i maj måned.

De to virksomheder er Fugro og MMT.

Deres skibe er ladet med blandt andet seismisk udstyr, som minutiøst skal kortlægge havbunden under det mere end 1000 kvadratkilometer store område ude i Nordsøen, hvor den kunstigt inddæmmede energiø og de tilsammen 3 GW store havvindmølleparker skal bygges, skriver Energinet på sin hjemmeside.

- De geofysiske undersøgelser skal dække et meget stort område, og det er vigtigt, at tidsplanen holdes. Derfor er vi glade for, at det er to meget erfarne og professionelle selskaber som Fugro og MMT, der skal udføre undersøgelserne på havet i Nordsøen i den kommende tid, siger Poul-Jacob Vilhelmsen, som er projektleder for Energinets arbejde med de kommende energiøer i dansk farvand.

Sammen med andre forundersøgelser skal den geofysiske kortlægning af havbunden gøre det muligt at udføre anlægsarbejdet i forbindelse med energiøen, de omkringliggende havvindmølleparker og søkabler på en måde, der både sikrer teknisk gennemførlighed og størst mulig hensyntagen til natur og miljø.

Havbund undersøges 100 meter ned i jorden

Nordsøen er relativt lavvandet selv 80-100 kilometer ude på havet, hvor den kunstige ø og havvindmølleparkerne skal anlægges. I undersøgelsesområdet er havet mellem 25 meter og 50 meter dybt.

I maj måned begynder specialiserede skibe fra de to havundersøgelses-virksomheder derfor på arbejdet med at undersøge og kortlægge havbundens overflade og de geologiske lag helt ned til 100 meter under havbunden.

Istider, søslag og kampesten

De geofysiske forhold på og under havbunden er præget af såvel jordens geologiske udviklingshistorie som af menneskenes egne aktiviteter igennem historien.

Sandbanker, rev skabt af biologisk liv og kampesten er eksempler på geologiske elementer, som skibene fra Fugro og MMT skal kortlægge minutiøst.

Men skibene vil forventeligt også sejle hen over enkelte skibsvrag i området fra verdenshistoriens største søslag, Jyllandsslaget i 1916, ligesom de vil skulle identificere såkaldt ikke eksploderede objekter, altså typisk granater og miner fra 2. verdenskrig.

Til de menneskeskabte forhold på havbunden, som skal kortlægges, hører også eksisterende søkabler og rørledninger samt mere samtidige spor som for eksempel affald, udstyr fra fiskeri og rifter i havbunden fra skibsankre, mv.

De geofysiske undersøgelser skal sammen med senere boreprøver munde ud i en detaljeret, digital kortlægning af havbunden og de geologiske lag under havbunden i hele området under den kommende kunstige energiø i Nordsøen og omkringliggende havvindmølleparker.

Energiø i Nordsøen 

  • En energiø er et samlingssted for store mængder af energi fra havvind. Fra energiøen omformes og videresendes energien til flere lande.
  • Energiøen i Nordsøen skal levere 3 GW havvind stigende mod 10 GW senere.
  • Energiøen i Nordsøen bliver en kunstig ø-konstruktion bestående af en eller flere former for sænkekasser 80 km. ude i havet fra den danske kyst – i første omgang med et areal, der svarer til 18 fodboldbaner. 
  • Omtrent 200 vindmøller på havet vil producere de 3 GW i første fase, når energiøen i Nordsøen er i drift. Vindmøllerne bliver formentligt højere end hidtil, måske helt op til 260 meter høje. Det er højere end for eksempel pylonerne på Storebæltsbroen.
  • 210 milliarder kroner er de estimerede samlede investeringsomkostninger for energiøen i Nordsøen inklusive 10 GW havvindmølleparker, elektriske anlæg på øen og transportkabler til land.

Kilde: Energinet

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.094