23948sdkhjf

AffaldVarme Aarhus ansætter direktør

Bjarne Munk Jensen har siden AffaldVarme Aarhus blev selskabsgjort sidste år siddet i en tidsbegrænset stilling som administrerende direktør.

Fra og med 1. april er den stilling dog blevet permanent.

Det er bestyrelsen for AffaldVarme Aarhus, der har besluttet at Bjarne Munk Jensen skal fortsætte som direktør.

- Bjarne Munk Jensen har en stor erfaring og indsigt på både affalds- og energiområdet. Og så har han en evne til at drive en proces og samle medarbejderne omkring sig. Derfor er han den helt rigtige til jobbet, siger bestyrelsesformand for AffaldVarme Aarhus, Thomas Rand i en pressemeddelelse.

Bjarne Munk Jensen har været en del af energisektoren i mange år. Først som affaldschef hos Aarhus Kommunale Værker, siden som affaldsvarmechef hos AffaldVarme Aarhus.

- Jeg har tilbragt størstedelen af mit arbejdsliv i den her organisation, og jeg er meget glad for at kunne fortsætte dette arbejde sammen med alle de gode og kompetente medarbejdere i AffaldVarme Aarhus. Jeg er stolt af at stå i spidsen for en virksomhed, som aarhusianerne kan regne med, siger direktør Bjarne Munk Jensen.

Der bliver ikke den store forandring for Bjarne Munk Jensen når kalenderen viser 1. april. Opgaven er stadig at lede AffaldVarme Aarhus. Og det bliver der brug for i en tid med store udfordringer. 

- Vi står overfor nogle store opgaver i de kommende år. For at opnå CO2 neutralitet skal vi omlægge vores energisystem under nye rammebetingelser og vi skal have endnu større fokus på bæredygtig ressourcehåndtering. Det vil kræve nye teknologier og samarbejder, samtidig med at vi skal gøre det økonomisk optimalt. Den proces er Bjarne Munk Jensen den rigtige til at drive, siger bestyrelsesformand for AffaldVarme Aarhus, Thomas Rand.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094