23948sdkhjf

Evida-undersøgelse kortlægger gaskunders tanker om gasfyr-udfasning

Med Folketingets klimaaftale vil man udfase 120.000-170.000 gasfyr inden 2030, og på den baggrund har gasdistributionsselskabet Evida fået lavet en undersøgelse af kundernes tanker og prioriteringer, når deres nuværende gasfyr før eller siden skal udskiftes.

Evida har fremlagt en række hovedpointer fra adfærdsanalysen, der er baseret på svar fra 25.009 kunder.

  • Når gasfyret skal udskiftes vil 81 procent vælge en ny opvarmningsform, mens 19 procent vil foretrække at fortsætte med gasfyr.
  • Der er dog geografiske forskelle, idet hhv. 26 og 24 procent af kunderne i Vestjylland og Nordjylland foretrækker at fortsætte med gas, mens tallet for de øvrige landsdele er under 20 procent.
  • 13 procent af kunderne forventer at skifte væk fra gasfyr inden for de næste to år.
  • Af de 13 procent vil størstedelen, 53 procent, vælge en luft-til-vand-varmepumpe næste gang. Nr. to er fjernvarme med 16 procent.
  • Det ser ud til, at alderen på gaskedlen har stor betydning for beslutningen om at udskifte gaskedlen, idet 64 procent svarer, at de regner med at skifte gaskedlen ud, når den når den alder, hvor de typisk stopper med at virke, eller når den går i stykker.
  • I valget af ny opvarmningskilde er økonomien den vigtigste prioritering,
    eftersom økonomiske forhold prioriteres som tre ud af de fire vigtigste forhold.
  • Synet på opvarmningsformens klimaaftryk er også forskelligt fra landsdel til landsdel, idet, 50 procent af gaskunderne i Københavnsområdet vælger med afsæt i anlæggets klimavenlighed, mens 36 procent af nordjyderne siger, at de prioriterer dette, når de skal beslutte hvilken opvarmningskilde, der skal opvarme huset.

At varmepumpen er et muligt alternativ for mange af de, der vil skifte gasfyret de næste to år, er også noget, som chefkonsulent Troels Hartung fra TEKNIQ Arbejdsgiverne tror på. I den forbindelse har han til Energy Supply sagt, at der skal flere tilskudskroner til at erstatte olie- og gasfyr med varmepumper.

På Christiansborg er der dog delte meninger om, hvor vidt det er en god idé.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094