23948sdkhjf

Ny klynge vil fange 3 mio. tons CO2 om året – men efterlyser politisk opbakning

Ambitionerne er store hos C4 - Carbon Capture Cluster Copenhagen, der er et klyngesamarbejde mellem ARC, ARGO, BIOFOS, Copenhagen Malmö Port , CTR, HOFOR, Vestforbrænding, VEKS og Ørsted.

Målet er at fange CO2 på en række af de store energianlæg omkring hovedstaden, så man kan spare atmosfæren for disse CO2-udledninger.

- Der er et enormt potentiale i C4-samarbejdet. Vi har realistiske muligheder for at skabe CO2-reduktioner på omkring 3 mio. tons om året med CO2-fangst, udtaler direktør Jacob H. Simonsen fra ARC i en pressemeddelelse.

Det svarer til cirka 15 procent af det samlede danske reduktionsmål på 70 procent i 2030.

Lang vej fra ønske til handling

C4-klyngens ambitioner alene er dog ikke nok. Flere politiske forhindringer står lige nu – sammen med praktiske udfordringer som transport og lagring samt ikke mindst finansiering – i vejen for, at projektet kan udrulles.

Fakta: GEUS

GEUS er den selvstændige og uafhængige forsknings- og rådgivningsinstitution de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. GEUS er geologisk datacenter og udfører undersøgelser, forskning, rådgivning og kortlægning i primært Danmark og Grønland.

- Hvis vi skal i mål med visionen om CO2-reduktioner i millionklassen, skal der ryddes mange sten af vejen politisk. Den kommende nationale strategi for fangst, lagring og anvendelse af CO2 (CCUS-strategien) skal sikre den fornødne finansiering og tage stilling til vigtige spørgsmål om transporten og lagringen af CO2’en, siger Jacob H. Simonsen.

Han opfordrer derfor til, at staten afsætter de fornødne midler til, at GEUS (se faktaboks) kan undersøge, om forskellige danske formationer er anvendelige til CO2-lagring.

Også Dansk Energis administrerende direktør, Lars Aagaard, opfordrer politikerne til at komme på banen hurtigst muligt – med en milliardcheck i hånden.

- Der er brug for, at vi accelerere power-to-X-indsatsen i Danmark. Det er ikke nok, at de store industrielle spillere melder sig på banen. Jeg ser det her som et offentligt-privat partnerskab. Når Ørsted og CIP melder de her store planer ud, så siger de i virkeligheden til det politiske system, at hvis I hjælper os med at få rammevilkårene på plads og er villige til en vis risikodeling, så er vi klar til at investere rigtig store beløb i det her, siger Lars Aagaard i dag til Berlingske.

Fakta: Sådan vil C4 gøre

C4’s grundtanke er at indfange CO2’en fra en række store energianlæg og enten lagre den eller omdanne den til grønne brændstoffer kan man både reducere CO2-udledningen og skabe grønne løsninger til sektorer, der ikke umiddelbart kan elektrificeres.

Men fangst af CO2 er ikke tilstrækkeligt. CO2’en skal også transporteres og lagres sikkert i undergrunden, ligesom den på sigt kan omdannes til grønne brændstoffer. Og netop i hovedstadsområdet sikrer den store koncentration af energivirksomheder relativt tæt på hinanden optimale vilkår for infrastrukturen.

Læs mere om C4-klyngens ambitioner her.

Læs mere om: c4
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094